Thursday, December 26, 2024
Home Tags ESC-2024

Tag: ESC-2024

Efter Loreens sejr i Eurovision Song Contest 2023, der blev afholdt i Liverpool, er Sverige værtsland for Eurovision Song Contest 2024.

Datoer for Eurovision 2024

Eurovision-ugen vil have tre shows: Semifinale 1 om tirsdagen, Semifinale 2 om torsdagen og den store finale om lørdagen.

Den 7. juli 2023 blev datoerne for ESC 2024 afsløret:

  • Semifinale 1: 7. maj 2024
  • Semifinale 2: 9. maj 2024
  • Finale: 11. maj 2024

Værtsby: Malmø

Den 7. juli blev det annonceret, at Malmø Arena vil lægger rammer for ESC 2024.

De byer og arenaer, som var i spil, var:

  • Göteborg
    • Scandinavium
  • Malmö
    • Malmö Arena
  • Stockholm
    • Tele2 Arena
    • Friends Arena
  • Örnsköldsvik
    • Hägglunds Arena

Nøgleteamet bag Eurovision 2024

SVT har annonceret en række vigtige ansættelser til det team, der skal organisere showet. Disse inkluderer:

    • Ebba Adielsson, Head of SVT Entertainment, der er udpeget som Executive Producer.

    • Christel Tholse Willers, der er ansvarlig for kommunikation, presse, brand og event i samarbejde med værtsbyen.

    • Tobias Åberg, der er ansvarlig for den overordnede tekniske produktion.

    • Johan Bernhagen, der vil være ansvarlig for finansiering og den overordnede tekniske produktion sammen med Tobias Åberg.

Værtsbyens ansvar og krav

SVT vil fokusere på tv-produktionen af de 3 shows, mens værtsbyen har ansvaret for de forskellige leverandører samt logistik og infrastruktur for værtskabet.

Kravene kan læses i denne artikel.

Format: 2 Eurovision semifinaler og 1 finale

I januar bliver der afholdt en semifinalelodtrækning, hvor alle deltagerlande (semifinalister) trækker en semifinale og en placering i enten første eller anden halvdel af den semifinale, de skal deltage i.

De deltagende lande deles ind i seks gruppe baseret på, hvem der historisk set stemmer mest på hinanden. Formålet er at sikre at disse lande ikke kommer i samme semifinale.
Det er kun lande i den enkelte semifinale, der kan stemme på hinanden.

I finalen stemmer alle deltagerlande.

Værstlandet og The Big 5 (Storbritannien, Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland) er direkte kvalificeret til finalen hvert år og er derfor ikke at finde i grupperne.
De kan kun stemme i én semifinale, og derfor bliver der også trukket lod om, hvilke “Big 5”-lande/værtsland, der stemmer i hhv. semifinale 1 og semifinale 2.

Mulige formatændringer for Eurovision 2024

Ifølge Aftonbladet overvejer SVT at forkorte varigheden af showet.

Deltagerlande Eurovision 2024

På nuværende tidspunkt har følgende lande bekræftet deres deltagelse i Eurovision 2024.

LANDBekræftet deltagelseType af udvælgelseDatoArtistSangVideo
Albanien
Armenien
Australien
ØstrigJaIntern udvælgelse
Azerbaijan
Belgien
Kroatien
CypernJa
Tjekkiet
DanmarkJa
Estland
FinlandJa
FrankrigJa
Georgien
TysklandJa
Grækenland
IslandJa
IrlandJa
IsraelJa
ItalienJa
Letland
Litauen
LuxembourgJa
MaltaJa
MoldovaJa
HollandJa
NorgeJa
Polen
Portugal
Rumænien
San Marino
Serbien
Slovenien
SpanienJa
SverigeJaMelodifestivalen 2024
Schweiz
Ukraine
UK

EBU-medlemmerne har, på vegne af deres lande, indtil midten af oktober 2023 til formelt at indsende deres ansøgninger om at deltage i Eurovision 2024.

EBU-medlemslande som ikke deltog i 2023

Andorra
Medlem af EBU / deltog sidst i 2009.
Susanne Georgi, som repræsenterede Andora i 2009, har siden Andorra forlod konkurrencen forsøgt at få Andorra til at vende tilbage.

Belarus (ikke medlem af EBU)

Medlem af EBU / deltog sidst i 2019.

Belarus’ public service-broadcaster, BTRC, er udelukket fra EBU i en 3-årig periode (udløber 1. juli 2024). EBU har primært udtrykt bekymring over landets tilgang til pressefrihed og ytringsfrihed.

Bosnien Herzegovina

Medlem af EBU / deltog sidst i 2016

Bulgarien
Medlem af EBU / Deltog sidst i 2022.
BNT meldte afbud til Eurovision 2023 og sandsynligvis også fremtidige konkurrencer. BNT har meldt ud, at man ikke længere har en interesse i ESC.

Marokko

Medlem af EBU / deltog sidst i 1980

Monaco

Medlem af EBU / deltog sidst i 2006

Montenegro

Medlem af EBU / Deltog sidst i 2022.

Meldte afbud til Eurovision 2023 af økonomiske årsager (registrerings gebyr, udgifter til rejse og ophold i Liverpool samt reduceret interesse fra sponsorer).

Nordmakedonien

Medlem af EBU / Deltog sidst i 2022

Meldte afbud til Eurovision 2023 af økonomiske årsager, men ønsker at vende tilbage, hvis situationen forbedres.

Rusland

Suspenderet / Deltog sidst i 2021.

Efter Rusland invasion af Ukraine og tiltagende protester fra andre EBU-lande, annoncerede EBU den 25. februar 2022, at Rusland var ekskluderet fra ESC 2022. Dagen efter annoncerede Ruslands EBU-medlemmer, RTR, RDO og Channel One, deres tilbagetrækning fra EBU. Den 1. marts 2022 annoncerede EBU, at man havde suspenderet de russiske medlemmer fra at deltage i styregrupperne. EBU oplyste desuden, at man stadig afventede en formel bekræftelse i forhold til TV-stationernes hensigt om at forlade EBU.

Slovakiet

Medlem af EBU / deltog sidst i 2012

Tyrkiet

Medlem af EBU / deltog sidst i 2012

Ungarn

Medlem af EBU / deltog sidst i 2019

Eurovision 2024 Billetter

Billetter går normalt til salg i december/januar.

Der er endnu ingen information herom.

Eurovision Village 2024

Eurovision Village er det officielle festivalområde under Eurovision Song Contest.

I Eurovision Village kan du se live optrædener af kunstnere, DJs, specielle begivenheder samt storskærmsvisning af shows.

Der er endnu ingen information herom.

EuroClub 2024

EuroClub er stedet for specielle fester, officielle efterfester og optrædener fra deltagerne.

Der er endnu ingen information herom.

EuroCafe 2024

EuroCafe (også kendt som Euro Fan Café) er stedet hvor fans mødes til fester og specielle begivenheder i løbet af Eurovision-ugen. EuroCafe organiseres af OGAE-fanklubberne.

Der er endnu ingen information herom.

Translate »