Liverpool LIVE – dag 2: En opsummering (semi 1 og 2 – første tekniske prøver)

0
111
Foto: Corinne Cumming & Sarah Louise Bennet / EBU

I dag indtog sidste halvdel af semifinale 1 artisterne og første halvdel af semifinale 2 artisterne, herunder danske Reiley, den nybyggede scene i M&S Bank Arena Liverpool for første gang. Først ud var det Noa Kirel fra Israel, mens Cyperns bidrag, som har danske sangskrivere bag, lukkede dagens prøver.

Læs også: Reileys første prøve: “Tre-benet roterende struktur med farvede rum”

Du kan se billeder, TikTok videoklip og en kort beskrivelse af de enkelte prøver herunder. Video opdateres løbende.

Læs også: Sådan bliver artisterne klar til show – Et kig på forberedelserne i M&S Bank Arena Liverpool

Prøverne for Eurovision Song Contest er opdelt i flere runder: 1. og 2. runde individuelle prøver samt 3 generalprøver (dress rehearsals).

Første runder tekniske prøve (individuelle)
Før første prøve på scenen får delegationen instruktioner, og der afholdes en in-ear monitorprøve backstage.
Herefter har teamet 30 minutter på scenen, hvor de kan sætte sig ind i scenen, lyden og lyset osv.
Efter prøven går artisten/teamet i Viewing Room for at se optagelserne og evaluere på prøven – både i forhold til det visuelle, koreografi, kameravinkler osv. 

NB: 1. runde prøverne sker desværre bag lukkede døre uden adgang for pressen, og vi kan derfor kun dele de(n) information/billeder/video, som Eurovision.tv og delegationerne selv gør tilgængelig. Fra 1. runde prøver deles et kort TikTok videoklip fra backstage/optræden.
Den 8. maj åbner pressecentret og vi er selvfølgelig til stede for at holde dig opdateret om alt, hvad der sker i og omkring Liverpool Arena.

Israel (1. tekniske prøve)

Noa starter sin optræden i en kæmpe boks oplyst med LED’er, med roterende kamera og masser af stroboskoplys. Med sig på scenen har hun fem backing-dansere, alle i matchende sorte og lyserøde kostumer.

“I’ve got the power of a unicorn” synger Noa, og Eurovision.tv har til lejligheden undersøgt, hvilke specifikke kræfter enhjørninger har. Det viser sig, at deres horn har helbredende egenskaber 🙂

“Do you wanna see me dance?”, spørger Noa, og som det ses i videoklippet, så får vi mulighed for at se hende danse på scenen i Liverpool – efter hun har smidt bukserne og optræder i “undertøj” og støvler.

Noa’s optræden afsluttes med fyrværkeri.

@eurovision We DEFINITELY saw her dance 🦄 🇮🇱 #Eurovision2023 #Eurovision @Noa Kirel ♬ original sound – Eurovision

Azerbaijan (1. tekniske prøve)

Efter et energisk show fra Israel med masser af lys og kamera action, leverer Azerbaijan en meget passende kontrast med deres lowkey og charmerende optræden. Tural og Turan optræder alene på et hjerteformet podie midt på scenen iført matchende grønne og lilla jakkesæt.

@eurovision All you need is love 💚🇦🇿 #Eurovision2023 #Eurovision @Tural Turan ♬ original sound – Eurovision

Tjekkiet (1. tekniske prøve)

Vesna optræder i matchende lyserøde buksedragter, som ser meget forskellige ud fra de klare farver i den tjekkiske finale samt den officielle video. De seks medlemmer af bandet udfører en vellykket koreografi og får ros for et sammenhængende og godt sammensat show med masser af kvindelig empowerment.

@eurovision Slavic sisterhood 🇨🇿✊ #Eurovision2023 #Eurovision @Vesna ♬ original sound – Eurovision

Holland (1. tekniske prøve)

Den hollandske optræden beskrives som trist, drømmende og opløftende på samme tid. Mia og Dion står på en lille drejescene, og der skabes en smuk effekt, når de bevæger sig rundt om hinanden med arenaens spotlights i baggrunden. En kompleks kameraopsætning får hele forestillingen til at føles intim.

@eurovision Haunting, mesmerising, and enchanting stuff from Mia & Dion 🥺🧡 #Eurovision2023 #Eurovision @Mia Nicolai @Dion Cooper ♬ original sound – Eurovision

Finland (1. tekniske prøve)

Den grønne bolerojakke har fået genvalg til Liverpool sammen med fire dansere kløædt i lyserødt. På scenen er også en stak paller og en enorm trækasse, som Käärijä starter inde i. Herefter klatrer han ovenpå den og laver nogle moves, før han vender tilbage til gulvet og leder sine dansere i den velkendte Käärijä stil.

@eurovision It was crazy. It was party! 🎉🇫🇮 #Eurovision2023 #Eurovision @Käärijä ♬ original sound – Eurovision

SEMIFINALE 2

Denmark (1. tekniske prøve)

Reileys staging beskrives som en virkelig smart tre-benet roterende struktur, hvor hver omdrejning præsenterer et rum i en ny farve, når han bevæger sig gennem døråbningerne.

God brug af LED-gulvet og den projiserede grafik. Visuelt får vi hvirvlende skyer, hjerter og emojis.

Sjovt og sødt og giver hele optrædenen en drømmeagtigt udtryk. Meget Gen Z, men lige nu smiler alle i arenaen, lyder det fra bloggen på Eurovision.tv.

@eurovision Dazzling Denmark ✨🇩🇰 #Eurovision2023 #Eurovision @Rei ♬ original sound – Eurovision

Armenien (1. tekniske prøve)

Bidraget starter med en blød klaverballade, hvor Brunette ligger på en skrå struktur, der er rejst forrest på scenen, mod en baggrund af hvirvlende grafik, hvorefter vi skifter til rap-mellemspillet. En effektiv lys og grafikanvendelse markerer temposkiftene.

Brunette roses for sin tilstedeværelse og kraftfulde vokal.

@eurovision Brunette decided to be good…and she did good! 😍🔮🇦🇲 #Eurovision2023 #Eurovision @Brunette ♬ original sound – Eurovision

Rumænien (1. tekniske prøve)

En ny staging i forhold til den rumænske finale. Theodor er iført en knaldgul shortsdragt og Pikachu-sokker. Vi får en anderledes “D.G.T. (Off and On)” i forhold til den indspillede version, hvor første halvdel fremføres akustisk med kun Theodor og hans guitar. I anden del øges tempoet og energien forud for en dramatisk afslutning.

@eurovision Yes to the yellow, yes to the Pikachu socks, yes to Theodor 💛🇷🇴 #Eurovision2023 #Eurovision @Theodor Andrei ♬ original sound – Eurovision

Belgien (1. tekniske prøve)

Gustaph er iført et lyserødt og hvidt outfit med hat og er på scenen sammen med tre backing-sangere, en trappe samt en LED-baggrund med “vogueing”, drag queens og alle de mennesker, der gør Gustaphs verden til et bedre sted.

@eurovision The party gets started in Liverpool and it’s all because of YOU Gustaph 🤩🇧🇪 #Eurovision2023 #Eurovision @Gustaph ♬ original sound – Eurovision

Cypern (1. tekniske prøve)

Andrews kraftfulde, inderlige ballade understøttes af de visuelle effekter. Fra den første store tone til en endnu større finish. LED-baggrunden går fra vandfald til flammer. Der benyttes røg på scenegulvet og flammer.

@eurovision Red lights, flashes, Andrew Lambrou rises out of the ashes ☄️🇨🇾 #Eurovision2023 #Eurovision @Andrew Lambrou ♬ original sound – Eurovision