San Marino: Piqued Jacks vinder “Una Voce per San Marino” efter maratonudvælgelse

0
122

Ikke mindre end 106 bidrag fra flere forskellige europæiske lande deltog i semifinalerne, som er afviklet henover denne uge og havde sendt 21 bidrag videre til aftenens finale, som bl.a. bød på et gensyn med 90’er bandet Eiffel 65, kendt for kæmpehittet “Blue”, Alfie Arcuri som tidligere har deltaget i den australske udvælgelse og sidste års albanske Eurovision artist Ronela.

Udvælgelsen var i lighed med 2022-udgaven en slags international konkurrence, hvor alle artister over 16 år, som ønskede at deltage i Eurovision Song Contest, kunne melde sig. Konkurrencen startede med mere end 1000 bidrag fra 31 lande og 23 castings, som så sendte de 106 bidrag videre til semifinalerne.

Værter på lørdagens (lange!) show, som blev afholdt i Teatro Nuovo i Dogana, var den tidligere Eurovision-deltager Senhit og Jonathan Kashanian.

Vinderen blev fundet efter 100% juryafstemning. I juryen sad:

  • Al Bano (juryformand, italiensk singer-songwriter)
  • Antonio Rospini (Italian musiker)
  • Charlotte Davis (britisk TV producer)
  • Steve Lyon (britisk producer)
  • Dino Stewart (direktør for BMG Italia)
  • Clarissa Martinelli (Italiensk journalist)

Hvem vandt “Una Voce per San Marino”?

Juryen besluttede, at Piqued Jacks ville være det bedste bud til at repræsentere San Marino ved Eurovision 2023 med sangen “Like An Animal”.

YouTube player

Finalisterne i “Una Voce per San Marino”

  • Alfie Arcuri – “Collide”
  • Deborah Iurato – “Out of Space”
  • Deshedus – “Non basterà”
  • E.E.F. – “Something for You”
  • Edoardo Brogi – “Due punti sull’equatore”
  • Eiffel 65 – “Movie Star”
  • Ellynora – “Mama Told Me”
  • Iole – “Sul Tetto Del Mondo”
  • Kida – “Stessa pelle”
  • Le Deva – “Fiori Su Marte”
  • Lorenzo Licitra – “Never Give Up”
  • Mate – “Prisma”
  • Mayu – “C’è qualcosa in me che non funziona”
  • NeVRuZ – “L’alieno”
  • Piqued Jacks – “Like An Animal”
  • Ronela – “Salvaje”
  • Roy Paci – “Tromba”
  • Simone De Biagi – “Catching Memories”
  • Thomas – “23:23”
  • Tothem – “Sacro e profano”
  • Vina Rose – “Oblivious”
  • XGiove – “Fuoco e benzina”