Finland: Käärijä vinder jorskredssejr i Uuden Musiikin Kilpailu 2023

0
107

Efter det verdenskendte band The Rasmus sidste år repræsenterede de blå-hvide farver i Torino, så var det her til aften tid til at finde ud af hvilken artist, der skal gå i fodsporene på Lauri og co. til Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool.

Den finske finale Uuden Musiikin Kilpailu 2023 – eller bare UMK 2023 – blev afholdt i Logomo i Turku med Samu Haber fra gruppen Sunrise Avenue som vært.

Vinderen blev fundet i en seer- (75%) og international juryafstemning (25%).

YLE havde åbent for indsendelse af sange tilbage i september og blandt 363 bidrag har en jury af musikprofessionelle under ledelse af YleX’s musikchef Tapio Hakanen udvalgt de 7 sange til UMK.

Efter sidste års store UMK-succes, hvor alle 2022-sangene endte i Top 50 på Spotify, og de mest populære var i toppen på næsten alle hitlister, så var der i år stor interesse for UMK. Billetterne til showet blev således revet væk på mindre end et døgn.

Hvem vandt Uuden Musiikin Kilpailu 2023?

Det blev til en jordskredsejr til forhåndsfavoritten Käärijä og sangen “Cha cha cha”, som forud for showet gav pengene igen 1.1 gange hos bookmakerne.

Han vandt med 539 point foran Portion Boys, som modtog 152 point. Se hele resultatet herunder.

Artister i Uuden Musiikin Kilpailu 2023

Artist – Bidrag
Keira – “No Business On The Dancefloor”
Benjamin – “Hoida mut”
Robin Packalen – “Girls Like You”
Lxandra – “Something To Lose”
Käärijä – “Cha Cha Cha”
Kuumaa – “Ylivoimainen”
Portion Boys – “Samaa taivasta katsotaan”