Rumænien: Theodor Andrei vandt Selecția Națională 2023 – synger “D.G.T.” i Liverpool

0
121
Foto: Eurovision.tv

Årets rumænske Eurovision artist blev valgt i Selecția Națională finalen den 11. februar 2023, hvor 12 artister og sange dystede.

En professionel jury bestående af  Sebastian Ferenţ, Laura Coroianu, Bogdan Stratulă, John Varbiu, Alin Vaida, Mihai Predescu og Remus Achimhar havde udvalgt de 12 sange, og så var det 100% op til TV-seerne at kåre årets rumænske bidrag til Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool. Det er en ændring i forhold til 2022-formatet, hvor juryen havde 83% af magten og TV-seerne kun 17%.

Blandt sangskriverne var norske Kjetil Mørland, som har været med til at skrive “Statues” til Andrei Duţu. Mørland har deltaget flere gange som både artist og sangskriver i norsk Melodi Grand Prix, men er mest kendt for at repræsentere Norge sammen med Debrah Scarlett på bidraget “A Monster Like Me”.

Vinderen blev dog en anden. Theodor Andrei vandt finalen med sangen “D.G.T. (Off and On)”. Han er en 19-årig studerende, som både synger skriver, komponerer og er skuespiller.

Rumænien deltager i semifinale 2 sammen med Danmark.

YouTube player

Selecția Națională 2023 artister og sange

ARTISTSANG
Adriana MoraruFaralaes
AledaidaBla Bla Bla 
AmiaPuppet 
Andrada PopaNo Time for Me
Andreea D Folclor OrchestraPeriniţa mea 
Andrei DuţuStatues
DeionaCall on Me 
JaxManBad&cool 
MarylissHai vino
Ocean DriveTake You Home 
Steven Roho, Gabriella, Formaţia AlbatrosLele 
Theodor AndreiD.G.T. (Off and On)