Exit Poll: Her er vinderen ifølge publikum ved generalprøven i Arena Næstved

0
126
Foto: DR / Mikkel Laumann, Lukas Valentin og Reiley

For første gang siden 2016, hvor Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt i Forum Horsens, så blev der her til eftermiddag afholdt generalprøve med publikum forud for aftenens finale i DMGP 2023.

Generalprøven benyttes som en sidste test, før det bliver alvor, hvor værter, medvirkende og det store TV-hold pudser de allersidste detaljer af. På nær kåring af årets vinder, så gennemføres hele showet præcist, som det vises på TV kl. 20.00 i aften.

Vi stod klar i foyeren i Arena Næstved og spurgte en række tilfældige publikummer om deres favorit fra showet.
Der var generel rigtig god stemning blandt publikum, og mange gav udtryk for at de havde nydt showet og havde svært ved at vælge mellem mange gode sange.

Publikumsundersøgelsen er gennemført i samarbejde med Mikal fra den danske fanklub Melodigrandprixfans.dk, Simon fra Wiwibloggs samt Claus og Casper fra CDBjerg.

Her er vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2023

I alt deltog 290 personer i undersøgelsen, som viste et relativt tæt opløb. Det er meget få stemmer, der adskiller bidragene både i toppen og i midten af feltet.

Publikum var vilde med Nicklas Sonne, som vandt vores exit poll med lige knap 20% af stemmerne, mens Reiley sluttede på 2. pladsen.

Set i forhold til bookmakernes dom så får vinderfavoritten EYJAA en relativt beskeden placering og slutter som nummer 5, mens både Søren og Mariyah Leberg klarer sig bedre end bookmakerne har spået. Søren står til at komme i top 3, mens Mariyah Leberg ender lige udenfor top 3. De 2 er dog kun adskilt af 1 point!

Resultatet af publikumsundersøgelsen

#ArtistAntal stemmer%
1Nicklas Sonne – “Freedom”5519%
2Reiley – “Breaking My Heart”4817%
3Søren Torpegaard Lund – “Lige her”4014%
4Mariyah LeBerg – “Human”3913%
5EYJAA – “I Was Gonna Marry Him”3612%
6Micky Skeel – “Glansbillede”3010%
7maia maia – “Beautiful Bullshit”2910%
8Frederik Leopold – “Stuck On You”134%
Samlet290

Usikkerheder

290 personer er et relativt lille antal at bygge en undersøgelse op omkring.

Det kan desuden være en usikkerhed, at de 3 artister som i generalprøven “gik videre til superfinalen”, har fremført deres bidrag 1 gang mere end resten af de 5 artister. Mariyah LeBerg (4. pladsen) blev kåret vinder ved generalprøven og blev derfor fremført 3 gange.

Alderssammensætningen blandt publikum kan desuden udgøre en usikkerhed, da vi ikke kan være sikre på, at den afspejler alderssammensætning i seer-afstemningen i aften.

Endelig indgår en juryafstemning i det samlede resultat, og vi kan derfor ikke gå 100% ud fra publikums dom.