Georgiens Eurovision-artist findes via The Voice Georgia

0
104

Vi skal tilbage til 2016 for at finde Georgiens sidste finaleplads. Det var med Nika Kocharov and Young Georgian Lolitaz og sangen “Midnight Gold”. Efter at have benyttet intern udvælgelse de sidste par år, så har den georgiske TV-station GPB i år valgt en ny vej. Den artist, som skal repræsentere de georgiske farver i Eurovision Song Contest i Liverpool, bliver valgt via The Voice Georgia.

The Voice Georgia kører på 5. sæson, men er aldrig før blevet benyttet til at finde Georgiens Eurovision-repræsentant. I 2020 benyttede man TV-showet Georgian star til at finde Tornike Kipiani.

The Voice Goergia startede den 8. december og vil over 10 uger finde en vinder.

De 4 dommere er:

Stephane Mgebrishvili (Stephane & 3G – We don’t wanna Put In)
Sopho Toroshelidze
David Evgenidze
Dato Porchkhidze

Stephane Mgebrishvili, der i 2009 skulle have repræsenteret Georgien med Stephane & 3G og “We don’t wanna Put In” er blandt dommerne. I 2009 valgte Georgien af trække sig fra Eurovision, på grund af EBU’s krav om at skrive en ny tekst (politisk indhold).

YouTube player