Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix 2023 starter 18/11

0
116
Foto: Arena Næstved på Facebook

Dansk Melodi Grand Prix 2023 afvikles 11. februar i Arena Næstved, hvor danskerne skal stemme om, hvilken sang der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Liverpool til maj.

Billetterne til Dansk Melodi Grand Prix sættes til salg 18. november kl. 10.00 på drbillet.dk.

Derudover sætter Arena Næstved 500 billetter til salg ved fysisk fremmøde. Det sker fra samme tidspunkt i Arena Næstved, hvor billetterne sælges efter først til mølle-princippet med max. 6 billetter per kunde.
Dørene og kø til dette salg åbner i Arena Næstveds foyer kl. 8, hvor man kan møde op og være klar, til at billetsalget åbner kl.10.00.

På drbillet.dk har du mulighed for at vælge pladser i hele salen. Møder du op i Arena Næstved for at købe billetter, kan du vælge mellem 500 udvalgte ståpladser på gulv eller siddepladser på tribune.

Billetpriser:

  • Tribune: 495 kr. + gebyr
  • Gulv: 495 kr. + gebyr
  • Få pladser med begrænset udsyn pga. TV-produktion: 395 kr .+ gebyr

Læs mere på Arena Næstveds hjemmeside.

Vi kender ikke antallet af tilgængelige billetter til Melodi Grand Prix 2023, men det forventes at blive betydeligt lavere end normalt. Vi opfordrer derfor interesserede til at sidde klar kl. 10.00. Ifølge Arena Næstveds hjemmeside, er stedet normeret til 4.500 stående publikummer til koncerter eller op til 3.000 siddende til shows, konferencer og sportsevents.

Næstved vil som årets Grand Prix By invitere til forskellige kulturelle arrangementer for både børn og voksne i kommunen. Aktivitetskalenderen præsenteres i det nye år.

Børnenes MGP afholdes traditionen tro samme sted den 18.02.2023.

Værtsbyer siden 2000

  • 2023 Næstved
  • 2022 Herning
  • 2021 København (TV-byen)
  • 2020 København
  • 2019 Herning
  • 2018 Aalborg
  • 2017 Herning
  • 2016 Horsens
  • 2015 Aalborg
  • 2014 Odense
  • 2013 Herning
  • 2012 Aalborg
  • 2011 Ballerup
  • 2010 Aalborg
  • 2009 Herning
  • 2008 Horsens, semifinaler i København
  • 2007 Horsens, semifinaler i Holstebro og Aalborg
  • 2006 Aalborg
  • 2005 Horsens
  • 2004 Aarhus
  • 2003 Intet dansk Grand Prix
  • 2002 København
  • 2001 Herning
  • 2000 København