Dansk Melodi Grand Prix 2023 får igen deltagelse af 8 sange

0
128
Boxen, Herning
Foto: Michael Thygesen (GEE)

Sidder du med en sang, som kan vinde Eurovision 2023? Så er det nu du skal sende den ind til bedømmelsesudvalget for Dansk Melodi Grand Prix.

Der er åbent for indsendelse af sange til DMGP 2023. Tilmelding sker online og der er deadline den 28. oktober kl. 12.00.

Otte sange deltager i showet, som vi endnu ikke kender hverken værtsby eller dato for. Men efter offentliggørelsen af årets regler, gætter vi på, at der snart kommer mere information om showet. Sidste år kendte vi datoen i slutningen af august, mens værtsby først blev afsløret i midten af september.

Et redaktionelt fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af DR, udvælger sange blandt indsendte bidrag og bidrag via en særskilt dialog med den danske musikbranche.

Sange, der uploades inden deadline, vil blive lyttet igennem med sigte på en eventuel deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2023. DR opfordrer desuden særskilt den danske musikbranche til at bidrage med sange til Dansk Melodi Grand Prix 2023.

Du kan læse alle reglerne på DR’s hjemmeside.

Læs også: Melodi Grand Prix-historien – bidrag og placering ved ESC >>

Værtsbyer siden år 2000

  • 2022 Herning
  • 2021 København (TV-byen)
  • 2020 København
  • 2019 Herning
  • 2018 Aalborg
  • 2017 Herning
  • 2016 Horsens
  • 2015 Aalborg
  • 2014 Odense
  • 2013 Herning
  • 2012 Aalborg
  • 2011 Ballerup
  • 2010 Aalborg
  • 2009 Herning
  • 2008 Horsens, semifinaler i København
  • 2007 Horsens, semifinaler i Holstebro og Aalborg
  • 2006 Aalborg
  • 2005 Horsens
  • 2004 Aarhus
  • 2003 Intet dansk Grand Prix
  • 2002 København
  • 2001 Herning
  • 2000 København
YouTube player