Forud for semifinale 1 igår fik vi måske afsløret identiteten på det første medlem af Subwoolfer. DJ Astronaut er ifølge NRK sidste års norske Eurovision artist, TIX. Det “afslørede” TV-stationen i et klip fra Torino under gårsdagens nyhedsudsendelse.
Der har i flere måneder været masser af spekulation om, hvem der står bag Subwoolfer, hvor fans har studeret og analyseret teamet helt ned til mindste detalje.
Læs også: Årets helt store mysterium: Hvem er Subwoolfer?
Undenfor PalaOlimpico blev TIX i går set tage sin gyldne hjelm af. Han er også blevet spottet i Torino under prøverne sammen med sidste års Eurovision-deltager Efendi fra Azerbaijan, der også selv har delt billeder gående hånd i hånd med den norske stjerne.
This is a REAL news broadcast from Norway's #Eurovision broadcaster NRK.
— Davin ?? (@des__cribe) May 10, 2022
Is TIX the man behind DJ Astronaut? Is that why he was spotted in Torino with Efendi??? ? pic.twitter.com/U39IrE7cfK
Som Wiwibloggs konstaterer i deres artikel om TIX som DJ Austronaut, så er der dog ting, der ikke hænger sammen.
Da Subwoolfer vandt Melodi Grand Prix i Norge, så var TIX – i sin egenskab af sidste års vinder – til stede under afgørelsen, som det ses på screenshottet herunder – på samme tid som DJ Astronaut står sammen med Subwoolfer på scenen.
Ligeledes så blev TIX og Efendi spottet på tilskuerpladserne i salen ved gårsdagens semifinale, hvor Subwoolfer og DJ Astronaut jo var på scenen.
Det kan derfor godt se ud til, NRK prøver at ryste op i spekulationerne og øge opmærksomheden omkring Subwoolfer forud for finalen.
De første rygter gik i øvrigt på, at DJ Astronaut var DJ og producer Alan Walker.
Que majos Efendi y Tix 1 año después y sigue el amor#Eurovision pic.twitter.com/CSm4tf98bX
— Rubio (@luisitorubioo) May 11, 2022
Se vores interview med Subwoolfer