Frankrig: Alvan & Ahez vinder C’est vous qui décidez på bretonsk med “Fulenn”

0
119
Alvan & Ahez. Foto: EBU

Sidste år var det Barbara Pravi, der deltog med den meget franskprægede sang “Voilà” i Eurovision, og årets vinder af C’est vous qui décidez bærer også præg af noget lokalt, idet Alvan & Ahez med sangen “Fulenn” fremfører bidraget på bretonsk.

Der var ingen tvivl om sejren hos hverken juryen eller i televoten, der begge havde folklore-gruppen som vindere med hele 50 points samlet foran 2. pladsen. Alvan spiller flere instrumenter og har specialiseret sig i elektronisk musik, mens Ahez er en trio bestående af tre bretonske sangerinder, som fremfører historier blandet med traditionelle bretonske folkesagn.

Nu skal gruppen forsøge at holde Frankrig i toppen til Eurovision, der som bekendt gav en 2. plads i Rotterdam. Vi får at se, om de kan kravle helt til tops med bretonsk electro-pop i Torino.

YouTube player