Rumænien: WRS vinder Selecția Națională og bringer latinorytmer til Torino

0
117
WRS. Foto: EBU

Efter et længere udskilningsløb i Rumænien med 46 bidrag i to semifinaler, blev der her til aften fundet en vinder af Selecția Națională. Det blev sangeren Andrei Ursu med kunstnernavnet WRS og hans latinoprægede electrosang “Llámame“, som dermed repræsenterer rumænerne i årets Eurovision.

WRS begyndte sin karriere som danser, især fordi begge hans forældre var folkedansere og støttede ham i sin vej mod at blive professionel danser. Han har danset både i Romania’s Got Talent og The Voice of Romania. I 2015 startede han sin sangkarriere som en del af boybandet SHOT, og senere flyttede han til London for at blive sangskriver.

Nu skal han så op på den største musikscene til maj for at synge og danse sig vej ind i de europæiske hjerter, når han deltager i semifinale 2 den 12. maj i Torino.

YouTube player