GEE-panelet 2022: REDDI – “The Show” (DMGP 2022)

0
113
REDDI stiller op i Melodi Grand Prix 2022 i Boxen den 5. marts, hvor Danmark skal finde sin repræsentant til Eurovision Song Contest
GEE-panelet 2022 | Fra venstre: Riikka, Simon, Mette, Daniel, Silje, Mads, Morten, Mila og Michael | Foto: DR/GEE

Vi er glade og stolte over at kunne præsentere en ny omgang af ‘GEE-panelet’, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 5. marts med reviews af årets sange. Vi er klar med sang nummer 7, REDDI og “The Show”.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. De kommende 8 dage tæller vi ned med en sang pr. dag. Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 9 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. 2 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, Danmarks største Mello-fan, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en dansk universitetsstuderende bosat i årets Eurovision-værtsland Italien, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2022).
Vi offentliggør panelets gennemsnit samt de enkelte medlemmers guld, sølv og bronze-medaljer.

REDDI – The Show

YouTube player

Gennemsnit: 9,33

Mette
Michael
Daniel
Morten
Silje
Mila
Simon

Jeg ville så gerne elske dette projekt, men jeg er også nødt til at indrømme, at jeg blev skuffet, da jeg hørte The Show første gang. Klaver-introen bliver meeeget lang, og da sangen endelig kommer i gang, kunne den have haft brug for et bedre omkvæd. Fornemmelsen er lidt flad, men der er gigantisk potentiale på performance-barometeret, så jeg har stadig store forventninger til Reddi. 

Daniel

Jeg er vild med kontrasterne i “The Show”. Den bløde klaverintro lader os tro, at vi er i balladegenren, og BAM! Så starter tråden og et sandt festfyrværkeri af en rocksang, som på alle måder lever op til titlen, “The Show”.
Hvis Siggy, Agnes og Ida har bare halvt så meget energi på scenen som Ihan, så bliver sang nummer 7 ikke én man glemmer, når stemmerne skal afgives.
Jeg har haft “The Show” på hjernen siden, jeg hørte den første gang og tror på, at REDDI kommer til at kæmpe med i Superfinalen og har store chancer for at vinde retten til at danse i Måneskin i Torino.

Mette

VI SKULLE JO SELVFØLGELIG HAVE EN ROCKSANG OVENPÅ MÅNESKINS ESC-SEJR, OG VI FÅR DET ENDDA MED ET PIGEROCKBAND. SANGEN I SIG SELV MINDER MIG OM NOGET 90’ER-ROCK OG LIDT VRED AVRIL LAVIGNE, HVILKET ABSOLUT GIVER DEN NOGET KVALITET. DET ER EN AF DE SANGE JEG TROR HAR CHANCE FOR DEN ENDELIGE SEJR, OG JEG HÅBER DE GÅR ALL-IN PÅ PYRO OG LYSSHOW I BOXEN, FOR DET VIL KUNNE LØFTE SANGEN HELT OP

Simon