Her er startrækkefølgen i Melodi Grand Prix 2022

2
124
Fuld Effekt stiller op i Melodi Grand Prix 2022 i Boxen den 5. marts, hvor Danmark skal finde sin repræsentant til Eurovision Song Contest
Foto: DR

Startrækkefølgen i Melodi Grand Prix 2022 er klar. Den fremgår af DR’s app “DR Grand Prix”, som du allerede nu kan downloade til din mobil. Det er også her, du kan være med til at stemme på dine favoritsange fra den 28. februar, altså hele ugen op til Melodi Grand Prix.

Fra Dorgan til Juncker

Melodi Grand Prix 2022 bliver indledt med Patrick Dorgan’s “Vinden suser ind”, mens Juncker får lov til at slutte showet i Boxen af med sin “Kommet for at blive”. Du kan se hele startrækkefølgen nederst.

Bookmakernes favorit, Conf3ssions, starter som nummer 2, bookmakernes 2. plads, REDDI, starter som nummer 7, mens Fuld Effekt, som ifølge bookmakerne også ser ud til at avancere til superfinalen, starter som nummer 4.

ÅrstalArtist og sangStartnummer
2021Fyr og Flamme – Øve os på hinanden6
2020BEN & TAN – Yes2
2019Leonora – Love is forever9
2018Rasmussen – Higher Ground3
2017Anja – Where I am4
2016Lighthouse X – Soldiers of Love6
2015Anti Sociale Media – The Way you are7
2014Basim – Cliche love song8
2013Emmelie de Forest – Only Teardrops8
2012Soluna Samay – Should’ve known better9
2011A Friend in London – New Tomorrow10
2010Chanée & Nevergreen – In a Moment like this6
Vindere siden 2010 og deres startposition | Kilde: Wiki

Hvis man kigger på hvilke startnumre, de seneste års vindere har sunget fra, så er der ikke umiddelbart en klar “vinderposition”. Siden 2010 har en sang med startnummer 8 eller 9 vundet 2 gange, mens startnummer 1 og 5 aldrig har udløst en sejr. Det er dog kun i 2020 og 2021, at man har haft en finale med 8 sang mod 10 sange tidligere, så sammenligningen baserer sig ikke på det samme grundlag.

Man kan slå fast, at hovedparten af vinderne kommer fra en position over midten. Men om hønen eller ægget kommer først, er vanskeligt at udlede. Stemmer seerne på de sange, der står i frisk erindring, placerer DR de sange, som de har en fidus til mod slutning – eller er vi ude i en kombination?

Baseret på teorien om, at sangene som starter i sidste halvdel af showet, har en større chance for sejr, så giver startpositionen REDDI et ekstra skub på vejen, hvis man alene kigger på bookmakerfavoritterne.

I år er der imidlertid den usikkerhedsfaktor, at DR åbner for afstemningen allerede mandagen før showet, og at vi ikke ved:

  1. hvor mange der er opmærksomme på, at app-afstemningen er i gang
  2. hvor mange der vil stemme via app’en, FØR de har set showet
  3. hvor stor en fanskare de forskellige artister har og i hvilken omfang, de får aktiveret fansene i løbet af afstemningen

Startrækkefølgen i Melodi Grand Prix 2022

DMGP startrækkefølgen 2022 - Melody Grand Prix
Startrækkefølgen i Melodi Grand Prix 2022 | Foto: DR Grand Prix app

2 COMMENTS

Comments are closed.