Israel: Michael Ben-David er klar til Torino efter sejren i ‘Hashir Shelanu L’Eurovizion’

0
107
Michael Ben-David vinder Israels X Factor 2022 og skal repræsentere Israel I Torino til Eurovision
Foto: KAN

Hashir Shelanu L’Eurovizion, som kan oversættes til “Vores sang til Eurovision”, har fundet sin vinder efter tre måneders forberedelser. Lørdag aften dystede 4 artister om sejren og vinder blev Michael Ben-David.

X Factor er løbet over skærmen på israelsk TV de sidste 3 måneder, og lørdag aften var det tid til en afgørelse. Hvem skal repræsentere Israel i Eurovision Song Contest 2022? I semifinalen torsdag blev fire sange stemt videre til finalen og efter lørdagens show kan Michael Ben-David kalde sig vinder og glæde sig til en tur til Torino til maj.

Afgørelsen blev truffet over 2 runder. I første runde skulle finalisterne synge et covernummer, hvorefter første finalist blev elimineret, Sapir Saban. I anden runde fremførte de 3 finalister deres potentielle Eurovision sang, og en kombination af tv-seere (50%), 5 X Factor dommere (25%) og en jury (25%) kårede vinderen. I juryen sad bl.a. Netta (Israels Eurovision vinder 2018).

Det blev en meget tæt afgørelse, hvor TV-seernes favorit Michael Ben-David vandt med ét point foran Eli Huli, som var favoritten hos både X Factor dommerne og juryen.

YouTube player

Finalen i ‘Hashir Shelanu L’Eurovizion’

Artistsang
Eli HuliBlinded Dreamers 
Inbal BibiMarionette 
Michael Ben DavidI.M 
Sapir SabanBreaking My Own Walls