Corona og Christer Björkman er fortid – Sverige klar til publikum og Melodifestivalen 2022

0
138
Foto: Annika Berglund / SVT

Det er blevet februar, og det betyder at Melodifestival cirkusset igen skal på turne i Sverige. Og så alligevel ikke, da SVT i december måtte aflyse deres planlagte rundtur til b.l.a. Malmø og Gøteborg pga. Corona virus, derfor skal alle shows afholdes i Stockholm. Det var der imidlertid stor forvirring om blot 1 uge inden alt skulle starte, da SVT ikke havde nødbooket nogle arenaer i Stockholm just in case, så man var i tvivl, hvor man skulle holde showet.

Nu er det besluttet at de første 3 deltävlingar bliver holdt i Globen (Avicil Arena). Men fordi at Tomas Ledin har et 70 års jubilæumsshow i Globen den 25. februar, så bliver den sidste deltävling og semifinalen (som Andra chancen har skiftet navn til) samt finalen rykket til Friends Arena i Solna. I første deltävling er der publikum med restriktioner, men det vides endnu ikke, hvordan de sidste 5 shows forløber på det plan.

Farvel til Christer Björkman – og nyt format

Det er i år første gang, at Karin Gunnarsson kommer til at være musikansvarlig og producent på egen hånd. Siden 2002 har det været myten og legenden Christer Björkman, som har styret det hele med hård hud og hånd, men han er stoppet for at hellige sig det nye inden for tv-verdenen, “American Song Contest”. I år er det således Karin, som styrer slaget selv sammen med en række dygtige bidragsproducere.

Foruden at Andra chancen har skiftet navn til semifinalen, så er der også sket ændringer med afstemningen og hvordan resultaterne bliver offentliggjort. Nu skal I have tungen lige i munden:

I afstemning nummer 1 har seerne i appen 5 stemmer pr deltager og 10 hvis det er telefon afstemning. Man kan stemme på alle de artister man vil. Det bidrag, som har fået flest stemmer ryger direkte i finalen.

I afstemning nummer 2 skal der stemmes på de sidste 6 bidrag. Seerne har igen 5/10 stemmer pr. deltager, og de stemmer, deltagerne fik ved første afstemning ryger med over. Når denne afstemning er slut så går 1 bidrag til finalen og 2 videre til sidste semifinale (Andra Chancen).
Resultatet i denne omgang er baseret på, hvordan de forskellige seergrupper har stemt. Stemmerne bliver lagt sammen og resulterer i 39 point baseret på skalaen 12-10-8-5-3-1 point.
Hvis 2 bidrag har fået lige mange point, så er det det samlede antal stemmer der bliver afgørende. Så vi kan forvente os en forhåbentlig mere spændende afstemning, hvor man først kender alle placeringer til sidst.
Der er også nye regler i den sidste semifinale og finalen, men dem kommer vi til, når vi når så langt.

Oscar Zia er vært

Værten i år er Oscar Zia, som selv har deltaget i Melodifestivalen både som artist, korsanger og sidste år som vært i en semifinale med Anis Don Demina. Det mente SVT, at han gjorde så godt, så han i år har fået tjansen selv. I år har han fået et sidekick i Farah Abadi, hvis opgave bliver at komme tættere på og bagom artisterne, både før og efter deres optræden.

Lad og møde de første 7 deltagere.

Mød deltagerne i delfinale 1

1. Bananas  
Malou Prytz

Sangskrivere: Alice Gernandt, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb

Foto: Annika Berglund / SVT

Det er 3 gang, Malou deltager i Melodifestivalen og med sine 18 år bliver hun den yngste, der har deltaget 3 gange. Hun overraskede alle ved at gå direkte til finalen som helt ukendt i 2019 med “I Do Me” sammen med et team kun med piger. I 2020 vendte hun tilbage med sangen “Ballerina” som nåede til Andra Chancen. Nu er hun tilbage med en sang, der er skrevet af noget af et team, b.l.a Ace Wilder og Eurovision vinderne og Melodifestival veteranerne Joy Deb og Linnea Deb.

2. Som du vill
THEOZ

Sangskrivere: Tobias Lundgren, Axel Schylström, Tim Larsson, Elize Ryd, Jimmy “Joker” Thörnfeldt 

Foto: Annika Berglund / SVT

Theodor Haraldsson bedre kendt som THEOZ er en 16-årig danser, sanger, skuespiller og TikTok-fænomen med 2 millioner følgere. Han har danset og performet hele livet, men det var først, da han som 12 årig lavede en Instagram og TikTok profil, at det gik amok. Han er nu én af Sveriges mest populære unge skikkelser. I Melodifestival-sammenhæng er han nok mest kendt for at være drengen der lærte Samir & Viktors-youtube følgere at Shuffla. Da duoen deltog i Melodifestivalen i 2018 med netop “Shuffla”, var Theoz med på skærmen, da han var for ung til at stå på scenen. Han var også med i baggrunden, da Anis Don Demina deltog i Melodifestivalen 2020.
Sangen er skrevet af Axel Schylström, som blev 4’er i Idol i 2015 og har deltaget både som sangskriver og artist i Melodifestivalen samt Örebro parret Tim Larsson og Tobias Lundgren, som begge deltager med deres bidrag nummer 21, som de har skrevet sammen. De er mest kendt for at vinde Melodifestivalen i 2005 med “Las Vegas”.

3. Let there be Angels 
Shirley Clamp  

Sangskrivere: Mats Tärnfors, Pelle Nylén, Shirley Clamp, Jakob Skarin 

Foto: Annika Berglund / SVT

Shirley Clamp er tilbage i Melodifestivalen med hendes bidrag nummer 8, hvor de 7 har været som artist. Hun deltog med 2 bidrag i Melodifestivalen 2003, men det var først i 2004 da hun blev nummer 2 med “Min Kärlek” at hun blev en svensk darling. Hun har foruden at have udgivet 4 albums, også været kor sanger i både Melodifestivalen og i Eurovision 2001 i København, hvor hun støttede græske Antique til en 3. plads. Sidste år var hun vært på Andra Chancen og i 2020 blev hun valgt ind i Melodifestivalens Hall of fame.

4. Moving Like That
Omar Rudberg

Sangskrivere: Omar Rudberg, Gustav Blomberg, Amanda Kongshaug, Kristin Marie.

Foto: Annika Berglund / SVT

Omar er sanger, sangskriver og skuespiller og blev kendt som det ene medlem af drengebandet FO&O fra 2013 og til 2017, hvor de deltog i Melodifestivalen. Han har siden 2018 været soloartist og deltog også i konkurrencen i 2019. Her i 2022 er han mest kendt for at have været med i den anmelderroste og populære Netflix serie Young Royals, som har gjort ham til en kultperson i de yngre segmenter.

5. Hallabaloo 
Danne Stråhed

Sangskrivere: Danne Stråhed, Fredrik Andersson, Erik Stenhammar

Foto: Annika Berglund / SVT

Danne har været med i adskillige bands siden 1970’erne og har optrådt både med AC/DC og Queen. Han er i Sverige mest kendt for at være med i dansbandet Wicex, som han deltog i Melodifestivalen 1992 sammen med. I Skåne er han kendt for sine revyer og sin festloge Dannero.
En af sangskriverne Fredrik Andersson har skrevet 2 bidrag, man ikke glemmer i Mello-historien. I 2012 deltog han sammen med forfatteren Björn Ranelid på sangen “Mirakel” og i 2016 vandt han hele konkurrencen, da han skrev “If i were sorry” til Frans.

6. Hold Me Closer
Cornelia Jakobs

Sangskrivere: Isa Molin, David Zandén, Cornelia Jakobsdotter

Foto: Annika Berglund / SVT

Cornelia har tidligere deltaget i Melodifestivalen som både sangskriver og artist. I 2011 og 2012 medvirkede hun som en del af gruppen Love Generation og sidste år havde hun skrevet en sang til festivallen. Cornelia er en rigtig dygtig live-artist og har en lyd, som både er tidsløs og organisk. Hendes far er Jakob Samuel, som også har deltaget 2 gange med rockgruppen The Poodles.
Sangen har hun skrevet sammen med Isa Molin, som foruden at være den eneste sangskriver i Melodifestivalen 2019, som havde skrevet en sang alene, også er datter af Bobby Ljungggren, som på denne redaktion mest er kendt for at være ham, som har vundet Melodifestivalen flest gange, og har haft næst flest bidrag med gennem tiden.

7. Innocent Love 
Robin Bengtsson 

Sangskrivere: David Lindgren Zacharias, Victor Sjöström, Victor Crone, Viktor Broberg, Sebastian Atas  

Foto: Annika Berglund / SVT

Melodifestival-vinderen fra 2017 Robin Bengtsson stiller nu op for 4. gang i konkurrencen. Alle gange er han røget direkte til finalen, har fået nogle fine radiohits og er blevet en kendt og flittig brugt artist i den moderne Melodifestival. Han blev kendt i Idol 2008 og har skabt sig et stort navn siden.
Hans arena popsang anno 2022 er skrevet sammen med Victor Crone, som foruden at have deltaget i Melodifestivalen 2 gange, fik skabt sig et stort navn og hit, da han i 2019 vandt det Estiske grand prix “Eesti Laul” med sangen “Storm” som skaffede ham en 20. plads i Eurovision-finalen.

I aftenens show kan man bl.a. opleve en duet mellem årets vært Oscar Zia og sidste års vinder Tusse, samt et medley med Eric Saade hvor han optræder på en anderledes måde med sine 4 bidrag. Det er kræs for Melodifestivalfans.

Hvem går videre fra delfinale 1?

Skribenten plejer også at gætte på aftenens resultat, som han tror er som følger:

Til finalen:

  • Robin Bengtsson
  • THEOZ

Til semifinalen :

  • Cornelia
  • Omar

Alt kan som altid ses på SVT1 kl 20.00.

NU KÖR VI.