Mens vi venter: Melodi Grand Prix 2022 rygter, hints og gæt

0
138
Melodi Grand Prix 2022 Ihan Haydar på Trommer
Foto: Michael Thygesen | Good Evening Europe

Traditionen tro så varmer vi op til Melodi Grand Prix 2022 med en en opsamling på rygter, hints og vores gæt på, hvem der kunne være med i årets konkurrence. Sidste år ramte vi plet med Chief 1 & Thomas Buttenscøn, Fyr og Flamme og Emma Nicoline samt Lise Cabble og Jeppe Pilgaard som sangskrivere.

2022 har dog været et svært år med meget få hints og kun få, vage rygter iblandt Melodi Grand Prix fans, så opgaven i år har været den hidtil sværeste.

For at kunne søge de rigtige steder og have fokus på de rigtige mennesker tager vi som altid udgangspunktet i historien. Vi har kigget på DMGP-deltagerne de sidste 10 år for at se om, vi kunne finde nogle fællestræk. Vores research er derfor baseret på en række deltager-kategorier.

Du finder forklaringen på de forskellige kategorier nederst i artiklen. De er kategoriseret og farvekodet.

Rygter om Melodi Grand Prix 2022

Skal man tro rygterne, så vil Melodi Grand Prix 2022 angiveligt få deltagelse af et pigerockband, ligesom 2 tidligere junior MGP-deltagere vil prøve lykken i årets konkurrence.

REDDI med Ihan Haydar

Efter mange timers research på Instagram, så kom det hidtil bedste bud på årets pigerockband med Ihan Haydars opdatering i starten af denne uge. Ihan Haydar, som var trommeslager for Soluna Samay og med til at vinde Melodi Grand Prix i 2012 med sangen ‘Should’ve known better’ og en del af L.I.G.A., har sammen med 3 andre piger (Siggy, Ida B og Agnes) dannet bandet REDDI.

Jeg glæder mig SÅ meget til at kunne dele musikken med jer – den første single kommer ud om et par uger

Ihan Haydar

På videoen fra studiet er Chief 1 med og ser ud til at have en rolle i forbindelse med tilblivelsen af REDDI. Derfor gætter vi på, at Chief 1 står bag gruppens bidrag til Melodi Grand Prix. Det stemmer også meget godt overens med det faktum, at Chief 1 sidste år ændrede på sin Tour plan, således at hans koncert lørdag den 5. marts er udskudt til en anden dato. Han kan derfor som sangskriver være til stede i Boxen.

Baseret på en kommentar på Facebook, så kunne det se ud til at Nermin Harambasic, som var med til at skrive “Højt over skyerne” med Chief 1 og Thomas Buttenschøn, også er involveret i REDDI-projektet og sandsynlighed har været med til at skrive deres DMGP-sang.

Patrick Dorgan?

Update: Skal man tro Ekstra Bladet, så får vi også den rutinerede soul popsanger Patrick Dorgan på scenen i Boxen. Patrick er bl.a. kendt for hittet “Painkillers” og har været en del af den danske musikscene siden 2014.

To junior MGP-deltagere?

I forbindelse med det andet rygte omkring 2 tidligere junior MGP-deltagere, så er vi en del mere udfordret, da der er rigtig mange i den kategori. Faktisk har junior MGP kørt siden år 2000 med 10 deltagere de fleste år.

Én af de velkendte Junior MGP-deltagere, som stadig er aktuel i musikbranchen, og som for nylig har etableret et nyt band/duo er Emma Pi. Emma Pi vandt konkurrencen i 2014 med “Du ser den anden vej” og turnerede efterfølgende rundt i det danske land. I 2016 udgav hun albummet ‘Slentrer gennem regn’, der var en samling af gamle, danske sange.

Navnet på Emma Pi’s nye duo er Der Var Engang, som i starten af året udgav singlen “I min vindueskarm” og beskrives således: “Der var engang, to personer der ville synge sammen, og fortælle en historie med to stemmer og en guitar”.

Morten Filipsen fik i 2002 en 2. plads i Junior MGP med “Du’ ikk’ som de andre pi’r”. Morten deltog i DR’s Karrierekanonen i 2011 og har været på tourné med Carpark North. Han er pt. forsanger i bandet The Grenadines og udgiver også musik under solo kunsternavnet In Memoirs. The Grenadines har meget passende et hul i Tour kalenderen fra 19.2 til 10.3.

I 2018 vandt Mille MGP med “Til næste år” og har sidste år udgivet ny musik. Desværre så falder Mille nok for aldersgrænsen, da hun kun er 15 år, når DMGP afholdes.

Med den sidste tidligere MGP-deltager, vi vil nævne, er vi ude i lige dele ønske og relativt urealistisk gæt. Lil G’ var kunstnernavnet på Jimilian, da han i 2006 deltog i Junior MGP med sangen “Penge”. Ville vi gerne se Jimilian i Melodi Grand Prix? JA! Tror vi det kommer til at ske? Nej.

Velkendte etablerede kunstnere

Johnny Deluxe har i starten af året offentliggjort, at de har skrevet kontrakt med Universal music og udgiver ny musik i foråret 2022. De har tidligere deltaget i Melodi Grand Prix, men har stadig en sejr til gode, da de i top 4-duellen blev slået ud af den senere vinder, Brinck i 2009.

En del andre kunstnere har deltaget i Melodi Grand Prix i forbindelse med udgivelsen af ny musik, så det er ikke utænkeligt, at Johnny Deluxe vil prøve lykken i årets konkurrence.

Freja Kirk gjorde sig i vores research bemærket, da hun i midten af januar var i studiet med 2 velkendte DMGP-sangskrivere, nemlig Gisli Gislason (var med til at skrive “Silver Bullet” til Cosmic Twins sidste år og “Faith” til Benjamin Kissi i 2020) og Joachim Ersgaard (producer og sangskriver, som var med til at skrive “League of Light“ til Julie og Nina i 2019 og har deltaget på Anders Fredslund-Hansens internationale Eurovision Camp). Freja Kirk blev kendt i The Voice 2011 og har sidenhen udgivet flere albums og deltaget i Vild med Dans.

Som det ses af hendes opslag herunder, så ligner Freja én, der glæder sig til 2022.

I hendes “Living Room Tour 2022” er der plads til DMGP, mens det bliver lidt mere knebent med Eurovision. Touren starter 31. marts og slutter 30. april, dvs. 14 dage før finalen.

Kunstnernavnet SASO siger dig ikke nødvendigvis så meget, men du har med garanti hørt hendes seneste hit “Damn”. Bag navnet SASO gemmer der sig en 26-årig sanger og sangskriver, som blev opdaget af Sivas. SASO delte for en uges tid siden et billede fra studiet, som bl.a. fik kommentarer fra Stine Kinck og Rasmus Søegren, der begge var med på Anders Fredslund-Hansens “International Eurovision Camp” i Palma Music Studios i august sidste år. SASO har også for nyligt delt billeder fra photo shoot og har desuden meddelt, at hun glæder sig til at dele ny musik i 2022.

X Factor og andre talentshows

Blandt de tidligere X Factor deltagere, så er der rigtig mange at vælge imellem. Men vi vil lægge ud i årets sæson, hvor vi bl.a. har bemærket ØRUM, som måtte sige farvel i Six Chair Challenge. Det betyder så omvendt, at der intet er til hinder for en Melodi Grand Prix deltagelse.

ØRUM er et nyt dansksproget singer-songwriter projekt med Kasper Ørum i spidsen. På ØRUM’s Instagram profil er der flere opslag tagget med #melodigrandprix, ligesom ØRUM’s producer lab_no.9 konsekvent tagger sine opslag omkring ØRUM med både #melodigrandprix og #eurovision.

I september delte ØRUM et opslag med ordene: “Livet som musiker // to forskellige verdner – Fra Grand prix til 100 års fødselsdag“, hvilket godt kunne pege i retning af, at han måske har været i gang med Melodi Grand Prix-bidraget forud for DR’s deadline i oktober.

Et andet bud kunne være sidste års deltager Nikoline Steen Kristensen, der i oktober offentliggjorde nyheden om, at hun var blevet signet hos Universal Music og op til jul udgav sin egen julesang.

Endelig så har den færøske sanger og tidligere X Factor vinder Linda Andrews luftet tanken om at deltage i Melodi Grand Prix 2022. Linda har allerede stået på både DMGP og Eurovision-scenen som korsanger, men aldrig som solist. (Tak til Johan for dette tip!).

De nye stjerneskud / Upcoming musikere

Der er rigtig mange bud på nye upcoming musikere, som har delt opslag om “store planer i 2022” samt billeder fra studiet, og som baseret på deres connections kunne være oplagte.

Én af dem er singer-songwriter Emilie Thorsby, som deltager i DR’s Karrierekanonen og har udgivet en række sange på Spotify. Emilie har flere opslag med billeder fra studiet omkring årsskiftet, bl.a. med teksten “Working on great things with Kasper Topp”, “Can’t wait to show you my new single” og ultimo januar en story med ordene “Big things on it’s way, to be continued”. Om fortsættelsen følger 10. februar, melder historien dog ikke noget om.

Kasper Topp, som nævnes i opslaget, er komponist, musiker og producer og følges på Instagram af bl.a. The Arrangement, som normalt er én af de store bidragsydere i Melodi Grand Prix.

Et andet navn, som er dukket op i de sidste måneders Instagram research, er JEONA, der ligesom Emilie er tilmeldt DR’s Karrierekanonen. JEONA udgav i september 2021 singlen “Hate You”, og tidligere på året sin debut EP.

JEONA har i flere stories og posts givet udtryk for, at han glæder sig til 2022 bl.a. med ordene “If you can’t read how excited I am for 2022 then scroll to the last picture”, “While we wait” og “Rest assured, things are happening behind the curtain that is social media. I’ll let you know in 2022. I promise it’ll be worth the wait“.

I seneste story tagges Anders Banke, som er en del af GL Music, der står bag en del sange i Melodi Grand Prix, senest Emma Nicoline i 2021. Han kunne godt være involveret i et evt. bidrag fra JEONA.

Sidste års vindere, Fyr og Flamme, har banet vejen for nye artister, der også dyrker den 80’er-agtige lyd som “Øve Os På Hinanden” har. Derfor kunne et frækt bud være Dugfrisk, der har udgivet et par singler i løbet af efteråret, og som på Instagram følges af bl.a….. Jesper Groth og Laurits Emanuel!

Julie Ellinor er i højere grad et ønske end et velbegrundet gæt. Men vi føjer hende til listen og krydser fingre for, at vi på et tidspunkt får den talentfulde sangerinde at høre i Melodi Grand Prix sammenhæng. Derudover så er hun allerede kendt på DR’s radiokanaler og har en lang række følgere, som har været involveret i Melodi Grand Prix på den ene eller anden måde.

Af øvrige potentielle deltagere i denne kategori er også Amalie Dallerup, Daniel Joy, AYA MAI/Amanda Thomsen, Simone Tang, Kaja Klussmann, Siri Worsøe, Rosa Reye, Malte August og Ellison.

Tidligere deltagere

Vi har allerede nævnt én tidligere deltager, nemlig Johnny Deluxe, som i 2009 deltog med “Sindsyg”.

En tidligere deltagere, som også har vakt vores mistanke på de sociale medier, er Emilie Moldow, som nu går under navnet EMMO, er ude med en ny single og i starten af januar var til photoshoot i København. Det var pladeselskabet Apex One, der angiveligt samarbejder med GL Music, som delte denne story.

En andet velkendt ansigt i Melodi Grand Prix er Kasper Larsen, som var med til at skrive “Vi finder hjem” til Emilie i 2014. Også han har i starten af året været på photo shoot i januar. Kasper Larsen er en del af GL Music, som udover The Arrangement været én af de store bidragsydere i Melodi Grand Prix de senere år.

En del fans bemærkede forleden Sukkerchok‘s opdatering af profilbillede, herunder Jacob som håber på et comeback:

Det er anden gang … lige op til et Grand Prix, at I liiiiiige kipper med flaget. Og poster et nyt profil-billede.Tør jeg håbe på et comeback. Det’ det – jeg håber på.

Chief 1 er allerede nævnt under pigegruppen REDDI. Han er blandt de produktive bidragsydere til Melodi Grand Prix og deltog sidste år selv som solist sammen med Thomas Buttenschøn. Chief 1 optræder i videoen med REDDI. Så vi gætter på, at han er involveret i deres sang.

Det sidste bud på tidligere deltagere bunder i et Facebook-opslag fra komponist Per Sønderby, som søger en tekstforfatter til sin Melodi Grand Prix-sang, som de to tidligere deltagere Lise Haavik og Anne-Marie Hassing har sagt ja til at synge. Om der nogensinde blev skrevet en tekst til Per Sønderbys melodi og om den er kommet med i årets konkurrence, ved vi ikke?

RESEARCH – FORKLARING

Rygter (forklaring)

Den første kategori kræver nok ikke yderligere forklaring. Hvert år er der forskellige rygter og gæt fremme blandt Melodi Grand Prix-fans. Nogle viser sig at være sande, andre har intet på sig.

Velkendte, etablerede kunstnere (forklaring)

Julie & Nina – DMGP 2019 – Foto: Michael Thygesen | good-evening-europe.dk

Når man kigger på nogle af de forhåndskvalificerede artister i de senere års finaler, herunder Chief 1, Thomas Buttenschøn, Sys BjerreMaja og de Sarte Sjæle og Isam B, så er det i vores øjne forventeligt, at DR igen har inviteret nogle velkendte og etablerede artister, som er vant til at optræde med livemusik.

Vi synes også at kunne konkludere, at (en stor del af) de etablerede artister, som finder vej til Melodi Grand Prix, ofte er kunstnere, som vi tidligere har set i DR-shows – og programmer, f.eks. DR juleshow, Årets der gik, Aftenshowet osv.

X Factor og andre talentshows (forklaring)

Sigmund – DMGP 2019 – Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

Intet Melodi Grand Prix uden deltagere fra X Factor og andre talentshows. De seneste mange år har vi mødt deltagere fra X Factor hvert år.

Eksempler er Jean Michael og Emma Nicoline (2021), BEN & TAN og Jamie Talbot (2020), Sigmund (2019), Anna Ritsmar (2018), Thomas RingAnthony og Sada Vidoo (UK) (2017) og Sophia Nohr og Kristel Lisberg (2016) for blot at nævne nogle eksempler.

Sidste år havde vi desuden deltagelse af Cosmic Twins og i semifinalen 2020 Nick Jones, begge kendt fra DR’s talentshow LIVE.

Mon ikke, vi også i år får en tidligere talentshow-deltager at se i DMGP?

De nye, ukendte stjerneskud (forklaring)

Sander – Melodi Grand Prix 2020 – Foto: privat

En kategori af deltagere, som vi ligeledes ser hvert år, er de nye – ofte helt unge – stjerneskud, som forud for Melodi Grand Prix er ukendte på den danske musikscene. Eksempler fra de senere år er Nanna Olivia (2021) Sander (2020), Simone Emilie og Leonora (2019), Sandra (2018), Ida Una og Rikke Skytte (2017).
Vores seneste Eurovision-vinder, Emmelie De Forest, var jo også helt ukendt, før hun trådte ind på scenen i Boxen i 2013.

Mon ikke vi også ser ét af disse, unge stjerneskud igen år? De er dog svære at gætte, og vi har hidtil kun kunnet gætte enkelte af dem, fordi de har optrådt på billeder sammen med velkendte Melodi Grand Prix-sangskrivere osv. i perioden op til Melodi Grand Prix.

Tidligere deltagere og sangskrivere (forklaring)

Tendensen har været lidt for nedadgående, men vi ser af og til tidligere deltagere vende tilbage i DMGP. I 2021 var Mike Tramp tilbage efter 43 år. I 2018 var Ditte Marie fra Le Freak tilbage, i 2017 vandt Anja Nissen DMGP i sit 2. forsøg, René Machon vendte tilbage som solist i 2017 efter duetten med Tina i 2015, i 2014 kom Bryan Rice retur efter 2. pladsen i 2010, ligesom også Simone har optrådt flere gange i showet i det sidste årti.

Anja vinder Melodi Grand Prix 2017 | Foto: Michael Thygesen (GEE)

The usual suspects

Når man kigger på sangskriver-, komponist- og producerdelen, så går en række personer igen år efter år eller vender tilbage til showet med få års mellemrum. Derfor er det nærliggende at kigge på deres samarbejdspartnere og updates i månederne omkring deadline for indsendelse af sange til Dansk Melodi Grand Prix eller i 1-2 måneder før showet, hvor de sidste ting færdiggøres.

Anders Fredslund-Hansen, grundlægger og kreativ direktør hos The Arrangement, har været involveret i over 50 bidrag til Melodi Grand over de seneste 15 år. Anders var bl.a. publisher på Danmarks vindersange i 2019 og 2020 ‘Love is Forever’ og ‘Yes’.

The Arrangement er et dansk musikforlag, pladeselskab, management mm., som står bag International Eurovision Camp og har mange tidligere DMGP-bidrag på CV’et.

På årets camp deltog blandt andre Esben Svane, Marcus Winther-John, Stine Kinck, Benjamin Rosenbohm (Ben & Tan) og Emil Lei.

Sangskrivere med flest sange i Dansk Melodi Grand Prix

Kigger man på alle bidragene, som har deltaget i Melodi Grand Prix siden 2010, så skiller en række, produktive personer sig ud på sangskriversiden. For at benytte en begrænset årrække, så har vi kigget tilbage til 2010.
Den ukronede Grand Prix-dronning er uden tvivl Lise Cabble, som har været involveret i ikke færre end 13 bidrag siden 2010.
I den produktive ende ligger også navne som Rune BraagerKim Nowak-ZordeChristoffer StjerneChief 1 samt Peter Bjørnskov, Lars Halvor Jensen, Lasse Lindorff, Thomas G:son. Sidstnævnte gruppe har dog ikke haft sange med de sidste 5 år.

NavnAntal sange siden 2010
Lise Cabble13
Rune Braager6
Kim Nowak-Zorde5
Peter Bjørnskov5
Lars Halvor Jensen5
Lasse Lindorff5
Thomas G:son5
Lars ‘Chief 1’ Pedersen5
Christoffer Stjerne4
Engelina4
Lene Dissing4
Henrik Sethsson4
Martin Michael Larsson4
Kilde: Wikipedia (vi tager forbehold for fejl)