GEE-panelet: Se vores top 10 og vinder af Eurovision Song Contest 2021

0
112

Vi er nu kommet igennem alle bidragene i Eurovision Song Contest. Der har bestemt ikke altid været enighed om karaktererne eller favoritterne, hverken blandt de 8 jurymedlemmer i panelet eller blandt vores læsere.
Vi har indledningsvist fjernet de lande fra resultatet, som ikke kom videre fra de 2 semifinaler, så det kun er de 26 finalister tilbage. Herefter har vi summeret op og fundet vores vinder, top 10 og top 26, hvis det var op til de 8 jurymedlemmer i GEE-panelet.

Spørger man Good Evening Europe (inden prøverne gik i gang), om navnet på årets vinder, så ville svaret være Gjon’s Tears fra Schweiz med Litauen’s The Roop og Finlands Blind Channel i Top 3.

Du kan se alle karakterer i skemaet herunder. Glædelig Eurovision-aften derude!

Land (top 10 med fed)ClaraDanielMetteMichaelMilaMortenRiikkaSimonTotal
Schweiz (vinder)1271212121261083
Litauen107121210871278
Finland12121212588776
Frankrig126121271041275
Cypern123107101281274
San Marino6101081010101074
Grækenland61087101081069
Sverige10481088101068
Malta6106581261063
Norge41010661071063
Island1086381051262
Italien312688651058
UK67877731055
Bulgarien8767873652
Belgien471012444651
Israel74784104751
Tyskland1108106421051
Spanien5867753849
Albanien86124455448
Azerbaijan3662785744
Holland3858654544
Moldova1275583738
Serbien5255664538
Ukraine1168334733
Portugal3854226232
Rusland1221651422

Er du enig i resultatet eller er vi helt på afveje? Husk at kommentere og dele dine favoritter i kommentarsporet på Facebook.

Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.