Odds-ændringer efter første runde prøver – Semifinale 1

0
101
Foto: Thomas Hanses

Efter weekendens prøver har vi set alle artisterne i semifinale 1 på scenen for første gang, og der har både være positive overraskelser og så de optrædener, som vi af den ene eller anden årsag havde forventet mere eller noget andet af.

Forud for prøvestart i Rotterdam Ahoy samlede vi op på oddsene. Du kan se både vinder- og kvalifikationsodds i artiklen herunder:

Et kig på oddsene før prøverne starter – Malta, Frankrig og Schweiz i top 3

Oddsene er samlet fra Eurovisionworld.com.

Ændringer på sandsynligheden for kvalifikation

Sammenligner man oddsene fra lørdag formiddag med i dag, er der skete en del mindre forskydninger og et par større.

Hvis vi lægger ud med at kigge på oddsene på kvalifikation i semifinale 1, så skiller 3 lande sig ud, i alt fald vurderet på deres procentvis sandsynlighed for kvalifikation. Ukraine er steget 10 procentpoint og er rykket op fra en 6. plads til en 5. plads, Rusland 9 procentpoint og er rykket op fra 7. til 6. pladsen.
På den negative side så er Azerbaijan rykket ud af top 10. Efendi lå tidligere på en 9. plads og er nu rykket ned på en 11. plads. Det svarer til en nedgang på 10 procentpoint.

Kroatien, som før lå på 11. pladsen, har snuppet en finaleplads. Cypern er på trods af en mindre forandring i procent hoppet op fra 4. til 2. pladsen.

Selvom Malta ikke fik positive ord med på vejen under første prøve, så bevarer Destiny alligevel 1.pladsen i semifinale 1.


#
Q chance efter 1.prøveQ chance før 1. prøveÆndring
1 Malta94%93%1%
2 Cyprus88%85%3%
3 Lithuania88%87%1%
4 Sweden87%88%-1%
5 Ukraine85%75%10%
6 Russia82%73%9%
7 Romania71%73%-2%
8 Norway70%73%-3%
9 Croatia (ny Q)66%64%2%
10 Israel63%64%-1%
11 Azerbaijan (ny NQ)62%72%-10%
12 Belgium43%45%-2%
13 Ireland34%36%-2%
14 Australia28%29%-1%
15 Slovenia21%21%0%
16 North Macedonia18%19%-1%

Ændringer i Top 10

I forhold til bookmakernes top 10 så har Malta efter 1. prøve mistet 1. pladsen, som i stedet er overtaget af Frankrig. Destiny taber 4% procentpoint og har nu 16% chance for at vinde Eurovision Song Contest 2021. Cypern er hoppet fra 9. til 7. pladsen, mens Litauen og Sverige begge er rykket en plads ned.
Den store vinder ved de første prøver i semifinale 1 er Ukraine, som rykker ind i top 10 fra en 16. plads før prøverne. Det har betydet, at vi har måttet tage afsked med Norge i Top 10, som nu er at finde på 15. pladsen.

#Vinderchance efter 1. prøveVinderchance før første prøveÆndring
1 France18%15%3%
2 Malta16%20%-4%
3 Switzerland13%12%1%
4 Iceland10%5%5%
5 Italy9%10%-1%
6 Bulgaria5%5%0%
7 Cyprus3%3%0%
8 Lithuania3%3%0%
9 Sweden2%3%-1%
10 Ukraine (ny)2%1%1%

Vi følger op på landene i semifinale 2, efter vi har set dem alle på scenen efter morgendagens prøver.

Om odds:
Bookmakernes mål er at lave profit. Derfor vil de til enhver tid justere oddsene i forhold til ændringer i markedet. Hvis der f.eks. spilles store summer på Frankrig som vinder af Eurovision, vil det få oddsene til at falde på Frankrig. Hvis der omvendt ikke længere spilles på et land, vil det få oddsene til at stige.
Jo tættere vi kommer på Eurovision, jo mere populært et marked bliver konkurrencen og jo mere pålideligt vil oddsene også være, fordi odssene afspejler spil fra en større mængde spillere.
Det drejer sig altså ikke om bookmakernes personlige holdninger til sangene, men en samlet vurdering, hvor f.eks. også landenes historiske succes inddrages. Der skeles naturligvis også til udviklingen hos konkurrerende bookmakeres odds.