GEE-panelet: The Black Mamba – “Love Is On My Side” (Eurovision 2021)

0
111

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Portugal

YouTube player

GEE-panelets reviews

Hvem havde lige set komme, at Portugal skulle synge på engelsk? Når det chok så har lagt sig, så er det præcis denne sang, man havde forventet, Portugal ville stille op med, når de første gang ville forsøge sig med engelsk. Der er noget enormt portugisisk over den, og det kan jeg ret godt lide. Jeg forestiller mig at sidde i baren på et brunt værtshus, mens kunstneren står på scenen og fyrer denne af. Det er dejligt, hyggeligt og behageligt. Ikke specielt revolutionerende, men det har sin charme, og jeg kan sagtens se mig selv ende med at smide en stemme efter Portugal i år. 

Daniel

Jeg mener lidt det samme om Portugal som jeg gjorde om Georgien: Jeg har simpelthen svært ved at huske deres bidrag og endda om jeg kan lide nogle af dem – hvilket inkluderer den der 2017-vinder – og årets bidrag lider nok samme skæbne. Jeg er egentlig ligeglad med om de deltager på engelsk eller portugisisk, jeg kan bare slet ikke blive ophidset af den her sang. Den er der, han synger udmærket, og det er så nok også det bedste der er at sige om den.

Simon

Jeg synes kvaliteten af Portugals bidrag er faldet mere og mere for hvert år der er gået, siden deres sejr i 2017. Med en sang, som er den første sang på engelsk, der nogensinde har vundet deres nationale finale, forventede jeg noget bedre. Men at den på engelsk fjerner bare det element, der gør at Portugal normalt skiller sig lidt ud fra mængden. Nummeret siger mig ikke noget, og selvom jeg har hørt det flere gange, kan jeg ikke huske noget som helst af det, udover sangerens fine stemme. Men en god stemme kan altså ikke redde sangen, og jeg tror ikke vi ser Portugal i årets finale.

Mila

Portugal sender i år et bidrag på engelsk, og det er da dejligt forfriskende at portugisisk tv forsøger at gøre noget lidt nyt og uventet. Når det er sagt, er jeg ikke oppe at ringe over årets portugisiske bidrag, der for mig at se er lidt for overtænkt til Eurovision, og som ikke har den umiddelbare “Jeg elsker den når jeg har hørt den en gang” appel som jeg tror er vigtigt, da det trods alt er sådan de fleste oplever Eurovision.

Clara

portugals bidrag lyder meget som en sang, der lå i skuffen og ikke var vurderet god nok til at komme med på Black MamBa’s seneste album.

Når jeg hører første linje er jeg altid i tvivl om det er Slovenien eller Portugal og generelt er det bare et nummer, som ikke efterlader meget indtryk.

udover ovenstående så har jeg intet negativt at sige. ‘Love is on my side’ er en fin sang, som ville være helt perfekt at lytte til under en intimkoncert en sommeraften i Lissabon.