Grand Prix-stjerner på drive-in tour i Danmark

0
104
Foto: Roskilde Drive-in bio

Trænger du også til livekoncert, fællessang og noget at grine af? Så kan du i denne og de kommende weekender få masser af musikalske oplevelser, når bl.a. 5 tidligere Grand Prix-deltagere går på scenen. Det sker på Roskilde Drive-in Bio’s store forårstour, som besøger en række danske byer.

Du kan synge lige så højt du vil, og selvom du sidder sammen med andre, så sidder du behageligt og sikkert i din egen bil og lytter til de medvirkende på scenen igennem radioen i bilen.

Forårstouren består af 3 oplevelser: For alle børn og barnlige sjæle vil BørneSjow sidde lige i øjet, mens #KunForVoksne er perfekt for kærestepar eller venner, der trænger til en aften i voksenhyggens tegn. Endelig er der mulighed for at nyde en festlig stund i selskab med Kirsten Siggaard, Stine og Martin, og Klaus & Servants til Forårskuller.

Forårstouren har været forbi Odense, Esbjerg og Aalborg og slutter i Bededagsferien af i Vejle.

Du kan se alle tilgængelige shows og købe billetter her.

Forårskuller

I Forårskuller vil Kirsten Siggaard lufte sit store Grand Prix-katalog, mens Klaus og Servants sørger for sikre fest-hits, og Stine & Martin sørger for en masse at grine af. Stine & Martin har sat showet sammen, hvilket de har en stor erfaring med fra Cirkusbygningen i København.

“I Forårskuller er der garanti for høj stemning og ikke mindst højt humør”

#KunForVoksne

Programmet byder på livekoncert med den erfarne Grand Prix-stjerne Bryan Rice, som har lovet at synge alle sine største hits og CryBaby (Patrick Spiegelberg), som med sin sikre livevokal og medfødte entertainer-gen, vil står for en perlerække af fællessange med bl.a hits fra 80’erne og 90’erne blandet med en snert af sit eget materiale.

“For at spare på varmen i bilerne har vi hentet 4 af de dygtigste dansegutter hjem fra udlandet, og de har lovet os, at de får Magic Mike til at ligne en omgang Bro bro brille!”

Der er desuden besøg fra Comedy Zoo, når Dan Andersen indtager scenen. Derudover byder showet på et kæmpe sceneshow med dansere, pyroteknik, lysshow, 25 meter catwalk, flotte kostumer og meget andet.


BørneSjow

BørneSjow består af sange og danseshow kendt fra bl.a. tegnefilm og Youtube, fyrværkeri, dyr fra alle verdenshjørner, snemænd, en gigantisk krabbe og meget mere.

“Det bliver en festlig og farverig rejse helt op til skyerne, hvor fantasien ingen grænser kender”

På scenen kan du opleve Patrick Spiegelberg, Nadia Malm og Malene Qvist (medlem af Sukkerchok), som alle 3 har stået på scenen i Dansk Melodi Grand Prix.

Du kan se alle tilgængelige shows og købe billetter her.