GEE-panelet: TIX – “Fallen Angel” (Eurovision 2021)

0
100
Foto: NRK / JULIA MARIE NAGLESTAD

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Norge

YouTube player

GEE-panelets reviews

Jeg havde ikke ligefrem TIX i toppen af min favoritliste i Norge. Faktisk ikke engang i top fem. Men det siger altså rigtig meget om, hvor fantastisk en finale, nordmændene havde stablet på benene. Som dansker kigger man misundeligt på det norske niveau, og konstaterer, at selvom deres vinder lyder lidt som et falleret boybands comebackforsøg, så er det en meget dyb og personlig sang, som har sat spor hos mig og er kravlet ind i min top ti for i år.

Daniel

Norge afprøver om den mon er for sent at kombinere Nik & Jay og Gulddreng og få noget ud af det, og der må jeg være helt ærlig at sige, ja, det er desværre for sent. Nummeret lyder som om det skulle have været kommet ud i 2005, og performance og kostumer peger desværre lidt i samme retning. Jeg ved ikke om dette kommer til at være en publikumspleaser, fordi musikken er ret let at lytte til, men Norge er desværre ikke blandt mine favoritter i år.

Clara

Som KEiiNO-fan ind til benet var min skuffelse stor, da TIX vandt afstemningen i Norge. Men baseret på hans popularitet og sangens tema, så var det ikke et uventet udfald.
TIX’ rørende fortælling om at føle sig som en grim ælling, og hans opmuntring til andre grimme ællinger åbnede op for mine tårekanaler, og jeg håber virkelig, det norske team formår, at få den personlige historie gjort forståelig. Kontrasten mellem TIX’ fremtoning, pandebånd med eget navn og hele engle-temaet og til den ærlige, sårbare side er vigtig – men forstår seerne den, hvis de ikke kender TIX?
‘Ut av Mørket’ er en smuk, meget rørende sang, hvor TIX tydeligt udleverer sig selv 100%. Jeg elsker omkvædet i den norske version “Nei, hun er alt for bra for meg, så hvordan kan hun elske meg…Men hun får alle mine tusen tårer til å tørke, gjør lys ut av mørket for meg”, men er knap så varm på den engelske version.
Jeg synes generelt, det er fedt at se én af Norge’s største stjerner deltage i MGP – og så er jeg ALTID BILLIG TIL SALG FOR ENGLEVINGER I EUROVISION 🙂
Det er svært at forudsige, hvordan Norge vil præstere i Rotterdam. Umiddelbart tror jeg ikke juryen bliver imponeret over engletemaet, men det er før bevist, at man godt kan score en Top 5-placering uden juryens gunst.

Mette

Som mange andre fans der fulgte det norske Grand Prix, havde jeg KEiiNO som storfavorit, så derfor var jeg en smule skuffet da valget faldt på TIX – især fordi der i min optik var flere langt stærkere sange i finalen. Siden da er jeg dog blevet bekendt med TIX historie om at have det svært og ikke føle at man er god nok. Et tema som “Fallen Angel” også berører, og som jeg tror at vi alle sammen kender til. Det har for mig sat sangen i et nyt lys, og gjort at den alligevel bringer flere følelser frem end den almene popsang. Det at mange folk i Europa ikke kender til TIX´s historie og måske ikke er med på hele hans lidt Nik og Jay-agtige æstetik, gør at jeg tror Norge kan få det lidt svært, men det er også bare en god popsang, så måske de alligevel kan overraske og ende med at klare sig super fint.

Mila

Ligesom flere andre i panelet er jeg stor fan af KEiiNO og var sikker på, at det stod mellem dem og TIX om sejren i det norske Melodi Grand Prix. Det var heller ikke så overraskende for mig at TIX vandt, når man som jeg stødte på ham første gang i 2016 og ved hvor populær han er hos især unge i Norge, men netop derfor var det også en smule anderledes at se ham med en sang, hvor teksten faktisk havde et budskab hentet fra hans egne oplevelser. Han har mest udmærket sig ved at skrive “russelåter”, hvis tekster ikke ligefrem vinder Nobelpriser i litteratur, men Fallen Angel har inde bag ved hele Nik & Jay-æstetikken faktisk noget meget rørende over sig. Han kan også finde ud af at synge, ligesom en velkomponeret popsang altid er noget jeg falder for, så jeg er også en fallen angel for det norske bidrag i år.

Simon