Azerbaijan: Årets historiske kvinde er ‘Mata Hari’

0
98
Samira Efendi
Foto: İctimai

ESC-værterne fra 2012, Azerbaijan, er tilbage med sidste års deltager Efendi, der synger bidraget ‘Mata Hari’ til Eurovision i maj. Sidste år var det den egyptiske kejserinde Cleopatra, der var temaet i sangen, og i år har Samira Efendi valgt den hollandske danserinde, kurtisane og spion Mata Hari, der blev skudt af franskmændene under 1. verdenskrig, mistænkt for at være tysk spion.

Hvis man var fan af sidste års bidrag, bliver man det helt sikkert også i år. Efendi lægger heller ikke skjul på dette, da hun undervejs bl.a. synger “Just like Cleopatra”, desuden har hun for første gang en linie med i nationalsproget Azeri. Og det er også sikkert, at hun som sidste år sagtens kan gå hen og blive fanfavorit i Rotterdam til maj.

Hvad synes du om ‘Mata Hari’? Kan hun spionere sig videre fra konkurrencen i semifinale 1 og fortsætte de stolte traditioner fra Azerbaijans deltagelser i ESC?

YouTube player