GEE-panelets reviews: Holland (Eurovision 2020)

0
105
Foto: Anton Corbijn

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre ?

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

YouTube player

Der har været en vis trend i de senere år, at værtslandet har bidrag med som med sikkerhed ikke kan vinde, fordi de alligevel er kvalificeret til finalen på forhånd. Så hvad gør hollænderne efter at Duncan charmerede alt og alle sidste år? Sender noget totalt ufarligt og ligegyldigt, som ikke engang de selv tror på kan blande sig i toppen. “Don’t take it personally, don’t be offended” – det er jeg heller ikke, men jeg er heller ikke rigtig noget andet efter at have hørt denne sang.

Simon

Årets hollandske bidrag ligger, på samme måde som Estland, lidt i et hverken eller felt i min optik. Jeangu har en super stærk vokal, men det samlede musikalske indtryk er bare vældigt middelmådigt, men sikkert også en strategi fra Hollands side – de er vist ikke interesserede i at komme i klub med blandt andet Israel og Irland, og vinde på hjemmebane. 

Clara

For at beskrive, hvordan jeg har det med Hollands sang, vil jeg beskrive mine tanker, da jeg første gang hørte sangen: “Mhm, fin intro. God stemme. Nå, nu går sangen i ga.. Næh. Det er da bare en ny intro, ikke? Okay, nu må den starte. Næh. Skal vi ikke snart i gang? Altså. Han har da kun tre minutter, ikke? Nå, NU går den i gang. Og nu er den slut. Kort fornøjelse” Med andre ord har jeg Holland mistænkt for at have været en tur i skraldespanden, finde otte forskellige sangintroer, klistre dem sammen til noget underligt miskmask og bare sende det afsted. De sidste 30 sekunder er gode, dog.

Daniel

Selvom ‘Grow’ fra dag 1 har været ét af de numre, jeg har skipper på playlisten, så kan det hollandske bidrag altså et eller andet. Både tekst, melodi og ikke mindst Jeangu’s stærke stemme og personlige levering skiller sig ud.
“The more I learn, the less I know, through every high and every low” er blot et tankevækkende citat blandt mange perler.
Det dystre og mørke tema er måske ikke oplagt til en musikfest som Eurovision, men omvendt så har ‘Grow’ fællestræk med Anouk’s ‘Birds’, som gav Holland et tiltrængt comeback til finalen og en Top 10-placering i 2013 – efter 8 år ude i kulden.
Jeg har en fornemmelse af, at Holland ville have klaret sig overraskende pænt især hos juryen.

Mette