Jasmin & RoxorLoops repræsenterer Danmark i OGAE Second Chance Contest

0
106
Foto: Michael Thygesen

For første gang i Eurovision Song Contests historie blev konkurrencen i år aflyst, og det betyder at vinderne af Dansk Melodi Grand Prix 2020, Ben & Tan, jo som bekendt ikke kom til at repræsentere Danmark i Eurovision.

Det gør derimod årets anden store, danske forhåndsfavorit ‘Human’ sunget af Jasmin & RoxorLoops – på en måde. Duoen er nemlig valgt af de danske fans til at repræsentere Danmark i OGAE Second Chance Contest 2020.

‘OGAE Second Chance Contest’ er en årlig musikkonkurrence, der arrangeres af de nationale OGAE-fanklubber. Alle nationale fanklubber under OGAE kan deltage, såfremt der været arrangeret en åben konkurrence i forbindelse med landets udvælgelse til Eurovision. Det er kun medlemmer af OGAE-fanklubber som kan stemme og give point til sangene.

De lande, som ikke har en national OGAE-fanklub udgør, sammen med fans fra de lande der ikke deltager i ESC, en særlig OGAE Rest of the World fanklub.

Hver OGAE-fanklub vælger en sang fra den nationale finale, som ikke vandt og sender den til konkurrencen.

I OGAE Second Chance Contest skal Jasmin & RoxorLoops op imod 21 andre bidrag.

Kigger man lidt på konkurrenterne, så danner der sig hurtigt et billede af et meget stærkt skandinavisk felt. Sverige repræsenteres af den tidligere Eurovision-deltager Anna Bergendahl, Norge af fanfavoritten Rein Alexander, mens Finland (naturligvis, fristes man til at sige) har valgt årets storfavorit Erika Vikman. Du kan se hele feltet herunder:

  1.  Anna Bergendahl – “Kingdom Come” (Sverige)
  2.  Jaguar Jonze – “Rabbit Hole” (Australien)
  3.  Lina Kuduzovic – “Man Like You” (Slovenien)
  4.  Monique – “Make Me Human” (Litauen)
  5.  Indira Levak – “You Will Never Break My Heart” (Kroatien)
  6.  Rein Alexander – “One Last Time” (Norge)
  7.  Eden Alene – “Roots” (Israel)
  8.  Roxen – “Cherry Red” (Rumænien)
  9.  Khayat – “Call for Love” (Ukraine)
  10.  Elodie – “Andromeda” (Italien)
  11.  Jaagup Tuisk – “Beautiful Life” (Estland)
  12.  Senhit – “Obsessed” (OGAE Rest of the World)
  13.  Elis Mraz & Cis T – “Wanne Be Like” (Tjekkiet)
  14.  Andrija Jo – “Oci Meduza” (Serbien)
  15.  Albert Cerny – “Lucy” (Polen)
  16.  Dimma – “Almyrkvi” (Island)
  17.  Jasmine Rose ft. RoxorLoops – “Human” (Danmark)
  18.  Elvana Gatja – “Me Tana” (Albanien)
  19.  Erika Vikman – “Cicciolina” (Finland)
  20.  Tokionine – “Save Me” (Armenien)
  21.  Barbara Tinoco – “Passe-Partout” (Portugal)
  22.  Katrina Dimanta – “Heartbeats” (Letland)
https://www.facebook.com/OGAESecondChance/posts/1125219154515566

Resultatet offentliggøres til september.

Sverige har rekorden for flest sejre

Konkurrencen startede i 1987 som “Europe’s Favourite” med deltagelse af fire nationale OGAE-fanklubber. Hver klub fik lov til at vælge to sange, der skulle deltage det første år. Interessen fra de andre fanklubber spredte sig hurtigt og sidste år deltog 22 lande. I år er antallet oppe på 27. Danmark har været med siden 1988.

I 2019 vandt franske Seemone og sangen ‘Tous Les Deux’.

Sverige er det hidtil mest succesrige deltagerland med 16 sejre, senest med Mariette’s ‘A Million Years’ i 2017. Danmark har vundet 3 gange – med hhv. Hera Björk, Lecia og Traxx.