GEE-panelets reviews: Serbien (Eurovision 2020)

0
109
Foto: Miomir Milić

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre ?

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

YouTube player

Hurricane – Hasta La Vista

Jeg forestiller mig, at musikken i mit fødeår, har lydt nogenlunde sådan her. Desværre har jeg rundet de 30, og så bliver det friske, powerfyldte udtryk, som Hurricane-pigerne ellers disker op med, pludselig til en noget mere kikset version af glad pop. Selvom det er håbløst outdatet, er det dog svært at lade være med at gå og synge med på “Hasta la vista babyyy”, og mon ikke det catchy omkvæd havde høstet seerstemmer nok til at sikre en finaleplads

Daniel

Hvis vi var i 2005 er jeg sikker på, at dette nummer havde klaret sig ganske godt. Problemet er bare, at de ting der i 2020 ser ud til at have fået stor succes i Eurovision, ikke ligefrem defineres ud fra det som Serbien har valgt at sende afsted i år. Jeg håber på lidt mere traditionelle toner fra Serbien næste år, lignende af “Molitva” som stadig er Serbiens største mesterværk til dato. 

Clara

Reggaeton med Balkan-style, som både lykkes og ikke gør det. Sceneshowet ville have gjort meget for opfattelsen af sangen, og den havde sikkert trukket mange stemmer pga. de unge damers lette påklædning, men er det ikke lidt som om at den form for tiltrækning for den brede del af fanbasen forsvandt i midt-00’erne? Fint dansenummer, og heller ikke så meget mere end det.

Simon

Ét af Serbiens dårligste bidrag til dato. Point for at synge på serbisk, men herfra går det også nedad bakke. ‘Hasta La Vista’ kommer lige et par årtier for sent og bærer præg af en rodet og billig produktion. Selvom sangen er uptempo og rent visuelt prøver at spille på Fuego-tangenterne, så bliver den i længden alligevel både kedelig og gentagende.
Det er svært at forstå, det her er Sanja Vučić, som i 2016 sang Goodbye (Shelter) og Ksenija Knežević, som i 2015 var med Knez som backingsanger.

Mette