GEE-panelets reviews: Moldova (Eurovision 2020)

0
107
Foto: NG

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre ?

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

YouTube player

Natalia Gordienko – Prison

Jeg er en af de få, som bare æder det her råt! Den dramatiske opbygning, den mørke atmosfære, det pulserende beat og øjeblikket, hvor Natalia synger ‘Prison’ og festfyrværkeriet bare går i gang.
Moldova var en af mine tidlige favoritter, og blev så overhalet nogle gange undervejs, men ender på en karakter klart over middel. Jeg tror bestemt, at Moldova ville have leveret et stærkt show og hentet en pæn placering hjem. Jeg er i alt fald “fængslet” 🙂

Mette

Jeg ved ikke hvad det er med årets sange, men flere af dem formår ikke at ramme mig overhovedet. Om jeg er blevet for gammel og ønsker mig tilbage til 80’erne ved jeg ikke, men Moldova gør heller ikke rigtig noget godt for mig. Den larmer lidt, den prøver at være lidt svulstig uden at være det, og alt den prøver gør den ikke særlig godt. Så nej, ikke meget glæde for mig i de tre minutter jeg lytter til den.

Simon

Jeg ved ikke om jeg er alene om at savne Moldovas 2013-bidrag “O Mie”, som var min personlige favorit det år. Uanset om det bare er mig, så synes jeg, at Moldova har haft en gigantisk rutschebanetur de sidste år, og jeg må indrømme at årets bidrag helt klart er et af de tidspunkter på turen hvor det går ned ad bakke. Nummeret er mindst 10 år for gammelt i sin Sound, melodien er ligegyldig og Natalias engelske udtale er bare ikke i skabet.

Clara

Øhm… Altså… Det er nok meget sigende, at jeg var nødt til at høre “Prison”, da jeg skulle skrive dette review. Den var røget direkte i glemmebogen. Og det er nok også meget fint, hvis den bare bliver der.

Daniel