GEE-panelets reviews: Tyskland (Eurovision 2020)

0
103
Foto: Zlatimir Arakliev

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre ?

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

YouTube player

Ben Dolic – Violent Thing

Endelig rammer tyskerne den lige i bagdelen: Velproduceret, moderne og dansevenlig popmusik med slovenske Ben Dolic på lækker vokal. Omkvædet er catchy, man har lyst til at holde fest (hvilket også helt sikkert ville være sket på Euroclub), og jeg er glad for at han skal repræsentere tyskerne i 2021. For en popdreng som mig er dette perfekt, og derfor har sangen fået et af mine få 12-taller i år.

Simon

JA, Tyskland! Det er sådan, man spiller Eurovision! Efter et mildest talt svingende årti, hvor Tyskland har svinget mellem at ligge i top 3 og bund 3, I år har de endda også formået at være moderne, samtidig med at have en god sang. Tyskland ville blive en Eurovision-stormagt, hvis de gjorde det på denne måde hvert år.

Daniel

Tyskland har for første gang i, hvem ved hvor lang tid, lavet en vaskeægte Eurovision banger. Nummeret er catchy, velproduceret, skarpt og alt i alt bare fedt. Det er virkelig synd for Tyskland at de ikke får mulighed for at stille op med dette nummer efter sidste års “Sorry guys, 0 points for you” fra publikum, som jeg kun kan forestille mig har været et slag for Tyskland, som har haft det hårdt i Eurovision de sidste år. Dog tror jeg, at dette nummer måske kan løfte den tyske Eurovision selvtillid en smule. Sådan!

Clara

Super skarpt nummer fra Tyskland, som udover Michael Schulte ikke har haft meget at glæde sig over i Eurovision de seneste år. 
Benjamin Ingrosso har fundet sin overmand i slovenske Ben Dolic, der leverer et bidrag, som bare spiller 100% på alle parametre. En super moderne sound, cachy as H….og et hit, som kunne gøre sig gældende på de internationale hitlister verden over. 
Tyskland havde uden problemer snuppet en Top 10 i Rotterdam og kunne også meget vel have blandet sig i topslaget.

Mette