GEE-panelets reviews: Hviderusland (Eurovision 2020)

0
104
Foto: Anastasia Asty


Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre ?

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Hviderusland

Bidrag16 (Debut: 2004)
Seneste2019 ZENA – Like It
Kvalifikation6/16 (38%)
Bedste plc.6. i 2007
Værste plc.22. af 24 i Semifinale (2006)
Bedste venner Gns.: 8.37 Gns.: 7.41 Gns.: 5.85
Værste venner Gns.: 0 Gns.: 0.06 Gns.: 0.06

VAL – Da Vidna

YouTube player

VAL – Da Vidna

Hviderusland har, i modsætning til naboerne i feks. Ukraine og Rusland, aldrig fundet deres Eurovision opskrift som virker gang på gang, og årets hviderussiske bidrag er ingen undtagelse. Om nummeret kunne have kvalificeret sig til finalen er svært at sige, men umiddelbart tror jeg, at nummeret desværre (igen) ville være blevet overset, og vi dermed kunne have forestillet os endnu en finale uden Hviderusland som repræsentanter.

Clara

Den hviderussiske sang er sådan set udmærket, men jeg synes, der mangler en del på performance-delen. Liveversionen bliver derfor en underlig, halvfærdig oplevelse, som man godt kunne have undværet. Ærgerligt, for der var egentlig potentiale i sangen.

Daniel

En af de sange, der er på originalsprog i år, og det gør jo altid en positiv forskel. Reggaeton-beat á la Despacito (og She Got Me og Fuego og Replay og…) hvilket tæller til den gode side, men det er desværre en af dem jeg glemmer igen hurtigt. Den er der bare, og det er som regel ikke godt nok til at markere sig i et Eurovision-felt, så det synes jeg heller ikke denne sang gør.

Simon

Det mest positive, der er at sige om årets hviderussiske bidrag, er den instrumentale del omkring omkvædet, der virkelig hænger ved. ‘Da Vidna’ har desuden fortjent point for at blive sunget på originalsproget, byde på et catchy omkvæd samt en effektiv koreografi. Men det er alligevel ikke et bidrag, der giver mig lyst til at sende en stemme afsted.‘Da Vidna’ havde et stort uforløst potentiale og kunne med en relativ simpel “revamp” og et bedre show have nået Fuego-lignende højder.

Mette