GEE-panelets reviews: Australien (Eurovision 2020)

0
85
Foto: Johnny Nicolaidis

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre ?

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Australien

Bidrag6 (Debut: 2015)
Seneste2021 Montaigne – Technicolour
Kvalifikation4/5 (80%)
Bedste plc.2. i 2016
Værste plc.0 af 16 i Semifinale (2021)
Bedste venner Gns.: 7.71 Gns.: 7.29 Gns.: 7.14
Værste venner Gns.: 1.17 Gns.: 1.67 Gns.: 1.69

Montaigne – Don’t Break Me

YouTube player

I to år har Australien afholdt en national finale. Der har i alt været én god sang med i de to finaler, og den vandt ikke. Igen i år er det langt, langt under det niveau, som de leverede for nogle år siden. Gentagelserne i omkvædet bliver hurtigt anstrengende, og præsentationen med klovnekostume og meget løse armbevægelser ville ødelægge selv den bedste sang – og når man så ikke er i nærheden af at have den bedste sang, så er det stejlt op ad bakke. Tak, men nej tak!

Daniel

Sidste år syntes jeg, at Kate Miller-Heidke havde et meget mærkeligt bidrag i den australske finale, men den vandt helt enormt meget ved stagingen til Eurovision og vandt i den grad mit hjerte. Montaigne prøver en lidt skæv formel i år også, men det var langt fra det bedste bidrag i den australske finale, og den har heller ikke fundet vej til min ESC-playliste. Det er mange indtryk på en gang, både visuelt og lydmæssigt, og det holder ikke rigtig for mig. Jeg holder normalt meget af de australske bidrag, men dette er desværre et glemsomt bidrag fra den anden side af jordkloden.

Simon

Mette: Sidste år introducerede Australien en national finale forud for Eurovision – og med hvilket line-up! Man kunne have valgt nærmest hvilken som helst af de 10 sange og stadig være endt i Top 10. I år var feltet langt fra lige så stærkt. Electric Fields, sidste års 2’er og min klare favorit, havde desværre takket nej til invitationen til at deltage, og der var generelt lidt langt mellem snapsene 🙂 
Jeg synes, Montaigne havde fortjent sejren og også langt mere credit, end hun har fået for sit bidrag. Ja, vokalen bærer præg af en ret krævende koreografi. Til gengæld lykkes Montaigne til fulde med at illustrere afsenderens skrøbelige og desperate sindstilstand og leverer en energisk og dragende dans, der leder tankerne i retning af Pink’s fantastiske ‘Try’. 

Jeg kan godt li’ den SIA-inspirerede opbygning med de stille vers, der bygger op til et emotionelt omkvæd med masser af power. Alt i alt et fint bidrag, som jeg lytter meget til, men oftest glemmer er fra Eurovision.

Montaigne har i øvrigt en killer vokal – tjek lige denne cover version af Sia’s ‘Chandelier’. Måske skulle hun vælge en lidt mere statisk optræden i 2021?

Mette

Det er anderledes det Australien stiller med. Stærk vokal der fænger mig og får mig til at lytte efter. Der er power og udtryk i det bidrag og kunne sagtens lande i en top 5, hvis vi ellers skulle afholde konkurrencen.

Michael


Jeg synes, at Australien igen i år, på samme måde som de plejer, har sendt et sammenhængende og relativt stærkt popnummer. Som andre i panelet dog også har bemærket, er Montaignes livevokal lidt for usikker til at bære nummeret hjem, men jeg synes dog at det musikalske aspekt er stærkt, hvis man kunne få live-optrædenen til at følge med

Clara