Her er vinderen af DMGP 2020 ifølge Oddset

0
109
ben & tan interview royal arena
Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Som ventet ligger de to forhåndsfavoritter også i toppen hos Danske Spil. BEN & TAN med odds 2,0 og Jasmin ft. RoxorLoops med odds 2,75.

Skal man tro Danske Spil så er der ikke rigtigt nogen diskussion om første og andenpladsen til Dansk Melodi Grand Prix 2020. Kenny Duerlund og Maja og De Sarte Sjæle deles om odds 14,0 og tredjepladsen og dermed også en plads i superfinalen.

Vinder odds DMGP 2020 7/3 klokken 12:50

Det samme billede tegner sig i Danske Spils top 3 odds-tabel. BEN & TAN og Jasmin ft. RoxorLoops er sikre finalister mens Kenny Duerlund og Maja og De Sarte Sjæle kæmper om plads nummer 3.

Danske Spils odds står en smule i kontrast til hvad vi kan se ud fra Spotify og Youtube streams for de enkelte artister. Det ser ikke ud til at der er nogen tvivl om top 2, BEN & TAN og Jasmin ft. RoxorLoops dominerer alle steder vi kigger. Men rangeringen derefter varierer markant alt efter hvem man spørger.

Spotify har Kenny Duerlund som tredjeplads, mens Youtube har Sys Bjerre. Vores egen afstemning har Sander Sanchez på tredjepladsen. Du kan for øvrigt se resultatet af vores afstemning her

https://www.facebook.com/GoodEveningEurope/photos/a.1485786791711620/2340140472942910/?type=3&theater

Så vi kan konkludere at BEN & TAN samt Jasmin ft. RoxorLoops er relativt sikre i superfinalen, mens den tredje plads skal findes blandt Kenny Duerlund, Maja og De Sarte Sjæle, Sander Sanchez eller Sys Bjerre.