Interview med BEN & TAN: “Når vi står på scenen, tænker vi kun på jer”

0
106
BEN & TAN i The Arrangement's studie | Foto: Simon Falk / www.good-evening-europe.dk

Benjamin blev nummer 2 i X Factor 2019, mens Tanne sluttede på 4. pladsen som en del af pigegruppen Echo. I Dansk Melodi Grand Prix 2020 vender de tilbage som duoen BEN & TAN og synger sangen ‘Yes’. Vi har mødt dem i The Arrangement’s studie.


Når Dansk Melodi Grand Prix 2020 løber af stablen den 7. marts 2020 i Royal Arena, så bliver det med deltagelse af duoen BEN & TAN, som pt. er bookmakernes favorit til sejr. Duoen består af 17-årige Benjamin Tsimalona Rosenbohm fra Hellerup og 22-årige Tanne Amanda Balcells fra Frederiksberg.

Benjamin, der er født i Berlin, har haft en barndom fyldt med musik, der udviklede sig til en stor passion. Efter at have set filmen ’School of Rock’ kastede han sig over guitaren. Ben elsker at performe – både som vokalist og som musiker.

For Tanne har det altid været en selvfølge at synge, siden hun første gang sang offentligt i 6. klasse, og det gik det op for hende, at man kunne glæde andre ved at optræde for dem.

Både Benjamin og Tanne deltog i X Factor 2019. Tanne som en del af Oh Land’s sammensatte pigeband Echo, der nåede semifinalen, og Benjamin en meget populær nummer 2, der bl.a. har afstedkommet job over hele landet samt i London.

I Dansk Melodi Grand Prix 2020 skal BEN & TAN synge ‘Yes’, som er skrevet af den svenske Eurovision-vinder Linnea Deb, som sammen med sin tidligere mand, Joy Deb, skrevet adskillige sange til Melodifestivalen bl.a. ‘Heroes’ sunget af Måns Zelmerlöw, som vandt Eurovision i 2015. Linnea Deb har i år teamet op med den unge men rutinerede, svenske sangskriver Jimmy Jansson, som i år har fået seks bidrag med i den svenske Melodifestivalen samt danske Emil Lei, som sidste år var med til at skrive Grand Prix-vinderen ‘Love is Forever’.

YouTube player

Interview med BEN & TAN

Vi har mødt BEN & TAN i The Arrangement’s studie i København og talt med de kommende Grand Prix-debutanter. I interviewet taler de 2 tidligere X Factor-konkurrenter bl.a. om forskellen mellem X Factor og Dansk Melodi Grand Prix.

“I X Factor er der folk, der stemmer på én på grund af det menneske, man er og den måde, man præsenterer sig selv. I det her forløb er det fedt, at man bliver vurderet på en mere kunstnerisk-baseret måde”

Benjamin, om at blive stemt videre fra P4-konkurrencen

BEN & TAN fortæller også om deres opfattelse af sangens budskab, om sangskrivernes reaktion på deres arbejde med ‘Yes’, og om hvordan duoen oplevede forløbet i P4-semifinalen og deres reaktion på nyheden om, at de var gået videre.

“Der er nogle dynamikker i sangen, som gør at alle kan relatere til den uanset, hvor de er i deres liv”

Tanne, om “Yes”

Husk at stemme på dine favoritter i vores poll, som du finder til højre for artiklen.

Lyt til årets sange på Spotify