DR introducerer liveorkester i Dansk Melodi Grand Prix 2020

1
117
Liveorkester i DMGP 1992 - Foto: Screenshot fra Bonanza

Vi er lige trådt ind i et helt nyt årti, Royal Arena har værtsskabet for første gang, værterne er debutanter og derudover er der også en spændende nyhed på den musikalske front!


For første gang i 21 år har DR i 2020 valgt at genintroducere liveorkestret i Dansk Melodi Grand Prix.

I år bliver musikken i Dansk Melodi Grand Prix spillet live, og det er det populære The Antonelli Orchestra, der får æren af at spille op til Grand Prix-fest.

The Antonelli Orchestra er bedst kendt som husorkester i Vild med dans på TV2, hvor de har spillet siden 2005.

The Antonelli Orchestra blev oprindeligt dannet under navnet ‘The Claudio Antonielli Orchestra i 1999’ i forbindelse med Master Fatmans ‘Las Campas’-koncerter på Base Camp på Holmen, København. Orkesteret bestod dengang af Claes Antonsen, Lars Danielsson, Jens Runge og Søren Runge. Kapelmester i orkestret er trommeslageren Claes Antonsen og antallet af musikere varierer, men normalt er der 8-10 musikere.

The Antonelli Orchestra har udover Vild med Dans også optrådt i andre TV 2-programmer, bl.a. Toppen af Poppen.

YouTube player

Thr Antonelli Ochestra får selskab af strygerne fra DR’s Symfoniorkester.

DR’s Symfoniorkester er et af verdens ældste radiosymfoniorkestre og det ældste af DR’s ensembler. Det debuterede i 1925 med 11 musikere. I de følgende år blev orkestret udvidet i flere omgange, og i 1931 var det op på 58 fastansatte musikere og i 1948 blev det udvidet til 92 musikere og dermed Skandinaviens største symfoniorkester. I dag har hele ensemmlet 106 medlemmer.

YouTube player
Sixpack fra Dansk Melodi Grand Prix 1993, da liveorkestret var en vigtig del af showet

Comments are closed.