Eurovision-artist gør comeback i norsk Melodi Grand Prix-Marathon

1
114
Foto: NRK.no

Norge kan i år fejre 60 års-jubilæum som Eurovision-land og det fejrer de med en storstilet udvælgelse. Ikke mindre end 5 semifinaler og en finale skal vi igennem, før vinderen af Melodi Grand Prix 2020 er fundet.


I år ligger NRK’s fokus på, at alle dele af Norge skal være repræsenteret og sange fra de enkelte regioner dyster derfor i hver sin semifinale.

De 5 semifinaler finder sted i H3 Arena i Fornebu, Oslo og har deltagelse af hver 4 sange. Den bedste sang fra hver semifinale går videre til finalen i Trondheim Spektrum den 15. februar, hvor de 5 semifinalesange konkurrerer mod 5 forhåndskvalificerede sange, som er valgt af en jury.

Sangene dyster i dueller, som vi kender det fra Melodifestivalens Andra Chansen.

For at sikre sig, at alle sange får den samme eksponering, så vil én af de forhåndskvalificerede sange blive fremført ved hver semifinale.

NRK har også ændret afstemningen. SMS-stemmer afløses af en online-afstemning. Man skal være registreret bruger på nrk.no for at stemme og må stemme 3 gange pr. semifinale. Der er ingen information om, hvorvidt det er muligt at oprette en bruger, hvis du bor udenfor Norge.

Melodi Grand Prix 2020 shows

  • 11. januar 2020: semifinale 1 med 4 sange, som repræsenterer Sydnorge
  • 18. januar 2020: semifinale 2 med 4 sange, som repræsenterer Østnorge
  • 25. januar 2020: semifinale 3 med 4 sange, som repræsenterer Det centrale Norge
  • 1. februar 2020: semifinale 4 med 4 sange, som repræsenterer Vestnorge
  • 8. februar 2020: semifinale 5 med 4 sange, som repræsenterer Nordnorge
  • 15. februar 2020: Finale med 10 sange

I dag blev de første 4 semifinalister samt alle 5 forhåndskvalificerede finalister offentliggjort.

Semifinale 1

11. januar 2020

Kim Rysstad – “Rainbow”

Kim deltog i MGP 2012 med “Så vidunderleg” og sluttede sidste år på 2. pladsen i sangkonkurrencen Stjernekamp.

YouTube player

Raylee – “Wild”

Raylee har ligesom en del andre af årets MGP-deltagere en fortid i Stjernekamp. Hun deltog i 2014 og året efter debuterede hun i MGP med sangen “Louder”.

YouTube player

Geirmund – “Come Alive”

Geirmund brød igennem i The Voice i 2013, hvor han kom videre til liveshows.

YouTube player

Lisa Børud – “Talking About Us”

Lisa kommer fra en musikalsk familie og udgav sit første soloalbum allerede som 5-årig. I 2017 deltog hun i Stjernekamp og i 2018 var hun én af Alexander Rybak’s dansere på scenen til ‘That’s How You Write a Song’.

YouTube player

Semifinale 2

18. januar 2020 – artister ikke oplyst

Semifinale 3

25. januar 2020 – artister ikke oplyst

Semifinale 4

1. februar 2020 – artister ikke oplyst

Semifinale 5

8. februar 2020 – artister ikke oplyst

Finale

15. februar 2020

Didrik & Emil – “Out of Air”

Didrik Solli-Tangen repræsenterede Norge på hjemmebane i 2010 med “My Heart Is Yours”, som sluttede på 20. pladsen. Denne gang får han selskab af lillebror Emil.

YouTube player

Ulrikke Brandstorp – “Attention”

Ulrikke blev stemt videre til MGP superfinalen i 2017 med sangen ‘Places’ og sluttede på 4. pladsen. Sidste år kom hun til finalen i showet Stjernekamp. 

YouTube player

Akuvi – “Som du er”

Akuvi er singer-songwriter med norsk/ghanesiske rødder og søster til Anna-Lisa Kumoji, som deltog sidste år med ‘Holla’.

YouTube player

Sondrey – “Take My Time”

Sondrey er både R&B-sanger og 100- og 200-meter sprinter. Sidste år sluttede han på 3. pladsen i Stjernekamp

YouTube player

Tone Damli – “Hurts Sometimes”

Tone deltog i MGP 2009, hvor hun sluttede på 2. pladsen med sangen ‘Butterflies’ kun slået af den senere Eurovision-vinder Alexander Rybak. Hun har også deltaget i Melodifestivalen, hvor hun i 2013 nåede til Andra Chansen med sangen ‘Hello Goodbye’ – en duet med Erik Segerstedt.

YouTube player

Comments are closed.