Nye regler: 16 sange i Dansk Melodi Grand Prix 2020

0
93
Foto: Michael Thygesen

Den 7. marts 2020 skal Danmark finde sit bidrag til Eurovision Song Contest i Rotterdam. Det sker i Royal Arena, hvor København for første gang i 18 år bliver værter for Dansk Melodi Grand Prix. I dag blev reglerne for konkurrencen offentliggjort.


Efter en årrække, hvor konkurrencen hvert år har budt på én finale med 10 deltagere, så bringer 2020-showet et nyt format, hvor radiolytterne inddrages og hele 16 sange dyster i den indledende fase.

Det er første gang siden 2008, hvor konkurrencen involverede 2 semifinaler og en finale, at DR har flere end 10 sange med i Dansk Melodi Grand prix.

Danskerne får direkte indflydelse på sangene

Som noget nyt får danskerne i år direkte indflydelse på sangene allerede i udvælgelsesprocessen. Det sker via P4, som i de kommende måneder sætter fokus på Dansk Melodi Grand Prix og sangskrivning generelt. Det skriver dr.dk i dag, hvor man samtidigt inviterer “musikglade danskere” til at indsende deres bud på en sang. Fristen er den 1. november.

DR informerer oplyser endvidere, at musikalske kræfter fra P4’s ni distrikter vil udvælge i alt ni sange blandt alle indsendte bidrag, som lytterne i løbet af januar skal stemme om. I alt stemmer lytterne tre sange videre til tv-showet den 7. marts, hvor de skal dyste mod 7 bidrag udvalgt af DR.

Sangene vælges ifølge DR’s regelsæt i åben konkurrence blandt indsendte bidrag, samt blandt sange indhentet af DR i musikbranchen.

Indsend din sang til Dansk Melodi Grand Prix 2020 her

YouTube player

Sangene udgives 2 måneder før showet

I forbindelse med P4’s afstemning vil ikke blot de tre lytter-udvalgte sange, men også de syv yderligere finalesange blive gjort tilgængelige på streamingtjenester og til afspilning i radioen allerede i januar. Dermed får danskerne hele 2 måneder til at lytte til sangene, før showet i marts.

Dansk Melodi Grand Prix 2020 afholdes i Royal Arena i København lørdag den 7. marts. Du køber billetter til showet her.

YouTube player