Det’ lige det! Kirsten Siggaard spredte Grand Prix-stemning på Aarhus Pride 2019!

0
104
Foto: Michael Thygesen / GEE

Lørdag den 1. juni fyldtes Aarhus’ gader for 8. gang af flag, balloner, musik og glade mennesker i alle regnbuens farver. Det skete da Aarhus Pride Paraden gik igennem byen med efterfølgende koncert ved den såkaldte Pride Lounge i Officersparken.

Arrangørerne bød på musik for enhver smag, og én af de artister der for alvor satte gang i pladsen var den danske Grand Prix-dronning Kirsten Siggaard

SE ALLE BILLEDERNE FRA AARHUS PRIDE 2019 PÅ VORES FACEBOOK SIDE >>

Ka’ du se hva’ jeg sagde

Vinder af Dansk Melodi Grand Prix 1988
YouTube player

“Ka’ du se hva’ jeg sagde” var skrevet af Søren Bundgaard og Keld Heick og vandt Dansk Melodi Grand Prix 1988, som blev afholdt i TV-byen med Jørgen de Mylius som vært.

Ved Eurovision Song Contest 1988 i Dublin sluttede Kirsten og Søren (Hoteyes) på en 3. plads med 92 point. Det var Celine Dion og ‘Ne partez pas sans moi’, som vandt konkurrencen det år.

La’ det swinge

Bobbysocks, vinder af Eurovision Song Contest 1985
YouTube player

“La’ Det Swinge” blev oprindeligt sunget af den norske duo Bobbysocks (Hanne Krogh og Elisabeth Andreassen) og vandt Eurovision Song Contest 1985 med 123 point i Göteborg.

Det’ lige det

Vinder af Dansk Melodi Grand Prix 1984
YouTube player

“Det’ lige det” var skrevet af Søren Bundgaard og Keld Heick og vandt Dansk Melodi Grand Prix 1984, som blev afholdt i TV-byen med Jørgen de Mylius som vært.

Ved Eurovision Song Contest 1984 i Luxembourg sluttede Kirsten og Søren (Hoteyes) på en 4. plads med 101 point. Det var svenske Herreys og ‘Diggi-loo diggi-ley’, som vandt konkurrencen det år.

Sig’ det som det er / Farvel og Tak

Dansk Melodi Grand Prix 1986 og 1987
YouTube player

I 1986 og året efter i 1987 blev det ikke til sejr for Kirsten og Søren, som deltog med hhv. ‘Sig’ det som det er’ og ‘Farvel & Tak’, der sluttede på en 4. og en 5. plads i Dansk Melodi Grand Prix.

Thank You For The Music

ABBA, 1977
YouTube player

ABBA udsendte “Thank You For The Music” i 1977 som en del af gruppens 5. studiealbum med titlen “The Album”. Det skete 3 år, efter de vandt Eurovision Song Contest med ‘Waterloo’.

Sku’ du spørg’ fra no’en?

Vinder af Dansk Melodi Grand Prix 1985
YouTube player

“Sku’ du spørg’ fra no’en?” var skrevet af Søren Bundgaard og Keld Heick og vandt Dansk Melodi Grand Prix 1985, som blev afholdt i ASA-studierne i Lyngby med Jørgen de Mylius som vært.

Ved Eurovision Song Contest 1985 i Göteborg sluttede Kirsten og Søren (Hoteyes) på en 11. plads med 41 point. Det var norske Bobbysocks og sangen ‘La’ det swinge’, som vandt konkurrencen det år.