Review: Irland | Sarah McTernan – 22

0
93
Foto: EBU

Den irske singer-songwriter Sarah McTernan er internt valgt i Irland. Hun er bl.a kendt fra den 3. sæson af ‘The Voice of Ireland’, hvor hun sluttede som nummer 3. Ved blind audition sang hun ‘Who You Are’ og fik alle 4 dommere til at vende sig. Hendes coach blev Rachel Stevens fra S Club 7.

Efter deltagelsen i The Voice dannede Sarah sit eget band, The Jeds, som bl.a. spiller til bryllupper og forskellige koncerter. Udover at synge spiller hun violin, guitar, ukulele og piano.

Sarah forsøgte sig allerede sidste år i fht. Eurovision. Hun dystede i San Marino’s udvælgelse med en sang kaldet Eye of the Storm skrevet af de svenske sangskriver-tvillinger Ylva og Linda Perssons.


GEE-panelets dom

YouTube player
Panelets stemmer

Silje

Der bliver ikke sparet på de søde kærlighedssange i semifinale 2, og jeg synes lidt, der er en rød tråd i denne semifinale med sange af den type sendt af Danmark, Irland og Letland især, og synes på en måde også, at disse 3 minder lidt om hinanden. Det bliver spændende at se, hvilke(n) af dem, seerne foretrækker, og om der er nogen/nogle, der kunne gå i glemmebogen. Sød sang, som dog ikke er blandt mine favoritter i år – men ej heller det modsatte!

Mette

Mine forventninger var skyhøje efter sidste års flotte bidrag. Men i stedet for at fortsætte den gode, meningsfulde stil, så sender Irland i år 3 minutters generisk pop af den ikke særlig mindeværdige slags.
Jeg interesserer mig ikke nok for bidraget til at få fastlagt, om hun reelt har valgt at kalde sine scoringer ved tal (22) fremfor at huske på deres navne?
På trods af den moderne indpakning tror jeg, Irland får meget svært ved at komme ud af semifinalen.

Clara

Irland har siden deres succesfulde årti 90’erne haft meget svært ved at udmærke sig i Eurovision. Placeringerne har været ligeså uforudsigelige som sangenes niveau, og som jeg ser det, har Irland igen i år skudt sig selv i foden med det nummer de sender. Sangerinden Sarah McTernan som egentlig er både charmerende og har en god vokal, formår stadig ikke at løfte nummeret noget mindeværdigt sted hen. Jeg tror derfor at vi må lede langt imellem stemmerne der kommer til at gå til Irland i år.

Michael

Der er som sådan ikke noget i vejen med Irlands bidrag i år. Det er en fin sang men får for mig meget præg af at være metervare-pop. Der intet overraskende her, lyden er moderne men ikke helt fremme ved fronten af nyskabelse.

Kevin

Dejlig stemme! Meget stemningsfuld. Sød lille sang, der kommer i finalen, fordi vi mangler noget mere opløftende og lyst i år.

Simon

Det er 22 år siden Irland sidst var værter for ESC, og om sangens titel er en hyldest til det faktum skal jeg ikke kunne sige. Meget sød popsang med en sen 90’er-vibe, men den er enormt generisk og er i hvert fald slet ikke ude på at støde nogen. Det er mere sådan en sang, der kunne blive spillet som baggrundsmusik i en elevator, uden at nogen lagde mærke til det. Nej Irland, I kommer næppe til at skulle reservere haller i Dublin til ESC i 2020.

Sonny

Sjældent har 3 minutter taget SÅ lang tid. Ufatteligt meget vibrato det pigebarn har på sin stemme. Jeg synes det er irriterende og ødelægger lidt af sangen. Det er ikke en sang der vil gå over i historien, og er bange for at 22 kunne være en reference til sangens placering til grand prixet 😉

Irland

Bidrag54 (Debut: 1965)
Seneste2021 Lesley Roy – MAPS
Kvalifikation6/15 (40%)
Bedste plc.Vandt i 1970, 1980, 1987, 1992, 1993, 1994, 1996
Værste plc.18. af 18 i Semifinale (2019)
Bedste venner Gns.: 6.45 Gns.: 5.39 Gns.: 5.33
Værste venner Gns.: 0 Gns.: 0.25 Gns.: 0.3