BDSM-Trioen Hatari fra Reykjavík består af Klemens Hannigan, Matthías Tryggvi Haraldsson og Einar Stefánsson. Gruppen har flere gange modtaget titlen som bedste liveband af Reykjavík Grapevine, bl.a. med beskrivelsen “You don’t know whether to laugh or alert the authorities”. Online musik/tv/film-mediet “Consequence of Sound” har endvidere beskrevet Hateri som “part David Lynch nightmare, part goth dress-up party and part industrial love letter”.
Udgangspunktet for Hatari en en dyb social utilfredshed samt en anti-kapitalistisk, samfundskritisk og pessimistisk tilgang til tilværelsen, og det går da også igen i deres Eurovision-bidrag ‘Hatrið mun sigra’ (Hate Will Prevail).
GEE-panelets dom
Simon: Georgien er vred, og Island er… et vulkanudbrud? Jeg er slet ikke med på hypen om den her punk-techno sang, selv om jeg efter at have oplevet dem live godt kan se hvor populære de er. Spørgsmålet er om det er for mærkeligt for seerne derude, selv om de er fanfavoritter i år. I en noget svag semi tror jeg dog på dem til en finaleplads.
Sonny: Kakkelbordene og kaffekopperne vil vælte noget rundt hos Hr og Fru Danmark , og tænker der blir sort skærm og teknisk uheld i en del af østlandene.
Island har igen i år et super spændende bidrag med. Den vil, om nogen, skille vandene. Lidt som Lordi gjorde det. Der er lidt Rammstein meets Eurovision over det, for mig, og jeg er VILD med det!
Man kan diskutere, om det er Eurovision, men det har man gjort mange gange før…
For mig er det, og jeg tænker den er finalesikker samt kommer rigtigt langt i finalen!
Spændende vokal, fedt og catchy omkvæd.. Fedt udtryk og super performance, hvor der er power på hele vejen igennem!
Clara: Da Islands repræsentanter til ESC først blev offentliggjort vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Rammstein møder techno møder bondage og bliver tilsammen en helt ny måde at gå til ESC på. Jeg tror dog, at det islandske nummer kunne komme til at have en Lordi effekt, og på baggrund af det fuldstændig anderledes udtryk end man er vant til at se i ESC, på den måde tage en masse stemmer med sig, om ikke fra juryerne rundt omkring, så i hvert fald fra tv-seerne.
Michael: De er meget vrede på Island. En sang i en meget snæver niche på 100% islandsk? Den tror jeg ikke helt på. Rock og metal genren har traditionelt haft det meget svært I Eurovision, og når man så skruer op for sværhedsgraden ved at være både vred og uforståelig så levner man ikke sig selv mange chancer.
Mads: Island kommer med noget helt andet i år, både i lyd og holdninger… Synes dog ikke, det er så skidt.
Riikka: The song which is quite hard for me to review. The verses sound more like Rammstein, but the chorus has a very basic pop sound. The combination of heavier music with pop basis was the secret of success for Lordi, could it also be a victory element for Hatari or is the audience too prejudiced?
Kevin: I 00’erne ville den helt sikkert have fået en finaleplads, men de unge der kunne finde på at stemme på den i oprør, får modstand af voksne og ældre, for de ejer i dag også en mobil og er ikke bange for at bruge den.
Mette: Iøjnefaldende, dragende og stærk visuel optræden, som med garanti vil skille vandene. Man kan sige meget om Island, men Hatari går ikke ubemærket hen. Jeg er – som så mange andre – endt ud med at elske dem, men er lidt i tvivl om hvordan førstehåndsindtrykket vil være hos tv-seerne? Bliver 2019 et “Lordi-år” eller er sådan en situation umulig efter juryens indtræden i Eurovision.
En af mine overvejelser i relation til Islands succes går også på showets stærke seksuelle/BDSM-toner. Kan det afskrække seere/seergrupper i nogle dele af Europa?
Ikke-engelsksproget rock har heller ikke altid haft det så nemt i Eurovision.
Men Hatari har hele pakken og udgør efter min mening et frisk pust til showet, som burde sende Island videre. Jeg gætter på et udfald i stil med Ungarn 2018 pga. juryens indflydelse, men hvem ved, hvad juryen stemmer på ?
