Review: Montenegro 2019 | D mol – Heaven

0
91

D mol er en ung vokalgruppe med seks medlemmer, som blev dannet på Daniel Alibabic’ s private musikskole.
Alibabic, der også agerer som gruppens mentor, er tidligere medlem af No Name, Montenegro’s Eurovision-artist i 2005. D mol vandt Montevizija 2019 med sangen ‘Heaven’

GEE-panelets dom

YouTube player
Panelets stemmer

Kevin: Dejlig sang med gode stemmer, skøn stemning, positiv.

Mette: Hvor gerne jeg end ville finde noget positivt at skrive, så er det umådeligt svært. ’Heaven’ kunne nok have opnået en pæn placering for 20 år siden, i alt fald hvis alle sangere ramte tonerne. Men som det ser ud (og lyder) i live-videoen fra den montenegrinske finale, så styrer denne her direkte mod sidstepladsen i semifinale 1.

Mads: Hvis man absolut ønsker at lave en gruppe, som synger flerstemmigt, så skulle man måske først finde nogle, der kan synge rent. Sangen hjælper heller ikke på det samlede indtryk.

Jaxie: Det er lidt ironisk at de repræsenterer musiknoder, når de ikke rammer allesammen i starten. Okay okay, de er faktisk dygtige udover det, og jeg synes de er søde, har en god energi… MEN!! De vil gerne levere noget stærkt og inspirerende, men man kommer ikke langt når man sidder i en karrusel af en repetitiv vers-omkvæd-vers-omkvæd-sang –  og når de har sunget ‘falling’ de første 12-15 gange, så falder man selv lidt ned i sofaen eller på gulvet. Hvor er min champagne henne?

Clara: Årets bidrag fra Montenegro virker for mig som om, at de har ramt direkte ned i en musikstil der ville have klaret sig godt i ESC for cirka 15 år siden. I min optik er nummerets lyd meget outdated, der mest af alt får mine tanker i retningen af 90er grupper som SClub7. Til trods for at melodien egentlig fungerer fint, som et helt standard popnummer, så tror jeg dog ikke at vi skal forvente os en finaleplads fra Montenegro i år.

Simon: Et eller andet sted i midt-90’erne sidder der et girlband/boyband og undrer sig over, at deres glemte sang pludselig deltager i Eurovision i 2019. Et lille ekstra point for at lyde som noget fra min egen ungdom i 90’erne, men ellers er indtrykket bare at det er en lidt billigt produceret dåsesang, som egner sig bedst i et supermarked eller en elevator.

Montenegro

Bidrag11 (Debut: 2007)
Seneste2019 D mol – Heaven
Kvalifikation2/11 (18%)
Bedste plc.13. i 2015
Værste plc.22. af 28 i Semifinale (2007)
Bedste venner Gns.: 10.1 Gns.: 8.12 Gns.: 7.17
Værste venner Gns.: 0 Gns.: 0 Gns.: 0