Den australske singer-songwriter og skuespiller Kate Miller-Heidke vandt i februar Australiens allerførste nationale finale med sangen ‘Zero Gravity’, som er baseret på egne oplevelser på vej ud i livet igen efter en fødselsdepression.

Den prisvindende sangerinde bevæger sig indenfor genrerne pop, folk og opera og har foreløbigt udgivet 4 studiealbums i Australien, som har solgt til platin og toppet histlisterne. I den australske finale vandt Kate både jury- og seerafstemningen.

GEE-panelets dom

Kevin  Opera-stil blandet med pop,  men sangen har svært ved at komme op at flyve. Den bliver faktisk på landingsbanen.

Sonny:  Efter at have surmulet siden den australske finale over, at det ikke var Electric Fields “2000 and whatever” (som gik lige i mit grand prix hjerte), der vandt, har jeg lyttet til vinderen igen. Jeg tror virkelig den vil dele vandene. Enten vil man hade den eller også elske den. Jeg ligger sådan lige i midten. Synes ikke vokalen er stærk live, og vi HAR hørt den type grand prix vindere før. At hun så ligner en levende toiletrulleholder (dem de gamle koner havde stående på toiletter i gamle dage) er en ting, og den svejende vindheks på pind, en anden, gør det ikke for mig.

Jovist er kjolen/kostumet fedt, og måske mange Drag Queens ønskelook, men hun STÅR jo bare der som en død sild og der sker ikke rigtigt noget. Hvad er ideen med at have den store kjole på, hvis ikke den kan noget, eller har en funktion? Men som skrevet så kan sangen et eller andet, og jeg er sikker på den ender i top 10.

Simon:  Åh, jeg vil så gerne kunne lide Australien, for det har jeg kunnet siden de kom med i 2015. Jeg er dog splittet i den her, for på den ene side render jeg selv rundt og nynner ”zeee-he-he-he-he-he-he-heeero!”, men på den anden side er det en lidt mærkelig sang. Men jeg anerkender at den stikker ud i det her felt, så måske kan den snige sig med i en finale.

Riikka:  We have pop opera again! The song and performance strongly reminds me of Estonia 2018 (Elina Nechayeva – La Forza), and I’m probably not the only one. There is variation in the structure and melody. The singing Statue of Liberty, I do like her!

Silje: Jeg har bemærket, at fans fra rundt omkring i Europa det seneste år især har småbrokket sig lidt over den “Sverige-effekt”, som Australien har fået i ESC (underforstået, at de tit har sendt lidt samme type popsang, som er catchy og dermed “safe”, og som har fået dem “nemt” i finalen).

Men i år skiller Australien sig for alvor ud fra, hvad de ellers har sendt siden deres ESC-debut i 2015: Sangen “Zero Gravity” er eksperimenterende og anderledes, og jeg kan både se den gå i finalen og udeblive. Sker sidstnævnte, vil det være Australiens første gang uden finaleplads. Personligt falder sangen ikke i min smag, og jeg kan forestille mig, at den deler vandene meget, især grundet operaelementerne, som jeg egentlig synes er meget sjove, men nok ikke mere end det.

Clara: Australien har for første gang i år forsøgt sig med en åben publikumsafstemning, frem for at have en intern jury til at udpege nummeret. I min optik, har dette på ingen måde været en heldig beslutning for Australien der, som jeg ser det, for første gange skal afprøve ikke at komme videre fra semifinalen. Både nummerets visuelle og musikalske sammenhæng er fuldstændig væk, og for at være helt ærlig, har jeg ingen ide om hvad det er, nummeret skal udtrykke.

Mads: Hvad tænkte Australien på da de valgte denne? Fed finale, knap så fed vinder…

Mette: ‘2000 and whatever’ havde været en potentiel Eurovision-vinder og jeg græder stadig snot over at den kun blev 2’er i årets (fantastiske) australske finale. Når det er sagt, så har Kate Miller-Heidke bestemt også noget at byde på, bl.a. en enestående vokal, en god evne til at kommunikere og ikke mindst et iøjnefaldende Verka Seduchka / frihedsgudinde-look.

Sceneshowet har fået rigtig meget kritik blandt hans, men med baghistorien in mente synes jeg faktisk samspillet mellem Kate og pinde-ridderen (JA!, jeg ved godt disciplinen nok har et bedre navn) på en effektiv måde illustrerer sangerindens kamp ud af depressionens greb. Den høje kjole og statiske optræden er måske efterhånden blevet lidt en Eurovision-cliché, men jeg æder det råt 🙂 Især versene fungerer rigtig godt, mens jeg dog, især i studieversionen, står lidt af, når Kate går i fuld opera-mode!