Australien: Verdenskendt 90’er-stjerne og populær RuPaul-Drag blandt artisterne

0
128

“I walked under a bus, I got hit by a train, And it felt so good I want to do it again” – Har du også skrålet med på Bacherlor Girl’s kæmpe 90’er hit ‘Buses and Trains’? Så er der en ekstra god grund til at følge ‘Eurovision – Australia Decides’.

Den australske tv-station SBS havde på forhånd afsløret 7 ud af 10 artister i historiens første australske “Grand Prix”, Eurovision – Australia Decides.  I dag blev navnene på de 3 sidste afsløret.

Deriblandt Tania Doko kendt som den ene del af duoen Bachelor Girl og det udødelige 90’er hit ‘Buses and Trains’, som var på de internationale hitlister i slut-90’erne.

YouTube player
Den ene halvdel af duoen Bachelor Girl deltager i Eurovision – Australia Decides

Et andet interessant navn på listen er den australske sanger og Drag Queen
Courtney Act, som bl.a. har deltaget i australsk Idol og i sæson 6 af det verdenskendte RuPaul’s Drag Race. Sidste år vandt Courtney Celebrity Big Brother.

Australien byder desuden på tenoren og vinderen af Australia’s Got Talent 2009 Mark Vincent.

YouTube player
Den australske Drag Courtney Act er blandt de 10 artister i den australske finale

Radio- og tv-speaker Myf Warhurst og komiker Joel Crease bliver værter på showet, som finder sted den 8. og 9. februar.

En del af sangene er offentlliggjort, du kan høre dem ved at klikke på de enkelte links herunder.

Eurovision – Australia Decides 2019:

Australien har siden debuten i 2015 anvendt intern udvælgelse. Men i år får de australske tv-seere for første gang en finger med i spillet, når landet skal finde sin Eurovision-artist.

Vinderen bliver fundet i en afstemning blandt hhv. tv-seerne og et ekspertpanel.