Optakt: Første semifinale i aften – Hvem går videre til finalen?

0
105
Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Efter halvanden uge med prøver, så bliver det i aften alvor. 19 sange skal blive til 10 i en meget hård semifinale, der bl.a. byder på bookmakernes nr. 1 og 2. i øjeblikket. Vores bedømmelse er sket udfra juryprøven mandag aften-

Azerbaijan 

Eventyrlig start med Aisel i fokus og masser af tøris på scenen. Magien forsvinder lidt i midten af bidraget og scenen kommer til at fremstå lidt tom. Overlay-effekter, som samler sig til en måne, mod slutningen virker rigtig fint.

En fin, men ikke 100% sikker vokal.

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Island

Klassisk Grand Prix-sang med en simpel og elegant fremførelse, som nok ville have gjort sig bedre for 10 eller 20 år siden. Ari gør det fantastisk og slutningen, hvor scenen skifter til gyldne farver og Ari viser os sin vilde vokale spændvidde, er virkelig stærk. Men den stærke semifinale koster sine ofre og jeg tror desværre Island er iblandt.

Finale: Nej

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Albanien

Endnu en artist med en imponerende vokal er albanske Eugent. Flot show og endnu en stærk afslutning. Om albansksproget rock kan trække stemmer nok i dette blodbad af en semifinale, er det store spørgsmål. Jeg tror det umiddelbart ikke.

Finale: Nej

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Belgien

Melankolsk Bond-stemning med masser af nerve og nærhed. Sennek leverer et utraditionelt bidrag, som nok skal appellere til både tv-seere og jury, ikke minst på grund af Senneks lækre vokal og overbevisende performance.

Finale: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Tjekkiet

Charmerende Mikolas er på scenen i en lidt mindre atletisk udgave, end vi så ved de første prøver. Silhouetterne med danserne virker super godt og det energiske show er krydret med masser af humor. Koreografien bærer stadig præg af saltomotalen, som aldrig kommer og i stedet er erstattet af et spring. Men alt i alt et godt show og en sang, der burde slutte i toppen.

Finale: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Litauen

Smuk og sentimental optræden fra Ieva. Hele setup’et oser af intimitet og man bliver grebet af den smukke tekst og Ieva’s skrøbelige stemme. Men Litauens startplacering gør det svært, og hun skal nok samle rigtig mange stemmer hos juryen i aften.

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Israel

En af semifinalens mest karismatiske personligheder, Netta, leverer 100% igen. Masser af energi og en effektiv koreografi burde sende Israel sikkert videre i denne semifinale. Netta skaber en fest, og afslutningen med pyro og sæbebobler gør bidraget ekstra memorabelt.

Der er ingen tvivl om finalepladsen (det sagde vi også i 2014, gisp), men sejren er jeg bestemt ikke sikker. Jeg er også i tvivl om vi kan komme udenom de politiske stemmer eller mangel på samme til Israel? Mit bud er at Israel laver en “Italien 2017”.

Finalist: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Hviderusland

Alekseev var  genstand for pressens gentagne latterudbrud under prøverne.  Et ufrivilligt komisk show, som bestemt ikke gør Hvideruslands chancer for at avancere til finalen bedre. Alt for tacky og konstrueret. Derimod er ‘Forever’ et virkelig stærkt bidrag med en rigtig god vokal, som dog i denne indpakning får det svært. Jeg ELSKER den, men frygter for at tirsdag bliver sidste stop på Hvideruslands Eurovision-eventyr i år.

Finale: måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Estland

Det dyre projektionshow, som fik rigtig meget omtale før Eurovision. Vokalt bevæger Elena sig i en klasse for sig og det visuelle indtryk interagerer perfekt med både Elena’s vokal og stemningen  i sangen.

En sikker finalist og efter min mening også et bud på en vinder.

Finale: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Bulgarien

Futuristisk, nyskabendeog dragende. 4 stærke mandlige sangere og så den yderst karismatiske sangerinde Zhana, som tilfører Bones et lille orientalsk præg. Om det er for dystert og specielt til den gennemsnitlige tv-seer er spørgsmålet. Mn Bulgarien burde i alt fald gøre sig rigtig godt hos juryen,

En af mine favoritter til sejr.

Finale: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

F.Y.R. Makedonien

Umiddelbart en god sang, men en ikke særlig overbevisende levering og et forfejlet show, dræber Makedoniens chancer, ligesom sandwichen mellem Bulgarien og Kroatien heller ikke tæller til Eye Cue’s fordel.

Finale: Nej

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Kroatien

Elegant og sofistikeret show fra smukke Franka, som med sin nærhed og indlevelse, virkelig formår at fylde scenen. Simpel grafik, om understøtter det elegante og vender fokus mod Franka. Sangen er måske en smule for anonym til at kunne gøre sig i et show som Eurovision? Og jeg tror starten før Cesars iøjnefaldende show kan gøre det svært for Franka.

Finale: Nej

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Østrig

Et af semifinalens mest vellykkede shows, rent visuelt. Energisk og meget indlevende optræden fra Cesar, som dog virker en smule nervøs og ikke leverer en 100% sikker vokalt.

Finale: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Grækenland

Et skønt bidrag med masser af etnisk autencitet. Scenen ser fantatisk ud med tøris og Yianna tilfører masser af magi i hendes hvide kjole. Vokalt skrider det lidt mod slutningen. Sangen har med garanti mange fans, men er i tvivl om problemerne i aften, vil sende hende for langt ned hos juryen.

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Finland

På den positive side så leverer Saara måske den bedste vokal, vi endnu har hørt fra hende hernede. Men – og det er et stort men – showet er et stort rod af overkoreograferet dans og rekvisitter. Det er som om, at Saara har villet genbruge alle sine yndlingselementer fra Monsters, Domino og Queens i et show på 3 minutter. Desuden synes jeg ikke hun formidler budskabet særlig godt. Det drukner i showelementer.

Har man set en koncertvideo fra Saara Aalto eller et af hendes shows fra X Factor UK, så kan man meget nemt genkende de karaktistike Saara-moves. Om det er for meget til tv-seere og ikke mindst jury er uvist, men jeg synes der går for meget cirkus Aalto i den.

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Armenien

I kontrast til Finlands overfyldte show, så virker Armeniens bidrag både ægte og autentisk.  Sevak er en stærk formidler, som kommunikerer sangens følelser på tværs af sprog. Showet er simpelt og understøtter sangens stemning perfekt. Jeg synes Armenien har fortjent en finaleplads, men jeg er bange for at tv-seerne kan ske at glemme den lidt. Jeg tror Sevak skal score højt hos juryen for at det skal lykkes.

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Schweiz

Ikke i sig selv et bidrag, som jeg havde levnet mange chancer, men set på scenen så danner der sig et helt andet bilede. Zibbz og især Corinne leverer virkelig varen og man føler sig hensat til en rockkoncert. Et virkelig godt show og et godt budskab, som formidles på en effektiv måde.

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Irland

Aftetnens smukkeste bidrag og show. Jeg får tårer i øjnene allerede, når de to dansere viser sig på gangbroen. En sang med en stærk historie, fremført på en simpel og smuk måde. Et bidrag, som forener det bedste fra “gamle dage’s Eurovision” og nutidens lyd. Dansen løfter bidraget og Irland kunne være en darkhorse?

Finale: Måske

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

Cypern

Perfekt sang til at afslutte semifinale 1. Eleni leverer varen 100% med en perfekt koreografi, et show der virkelig illustrerer ‘Fuego’ og en stærk vokal.
Beyoncé vs. Ruslana tilsat lidt Coyote ugly 🙂

Finale: Ja

Foto: Michael | good-evening-europe.dk

 

 

Vores bud på de 10 finalister fra semifinale 1

Mette

Israel
Estland
Bulgarien
Tjekkiet
Cypern
Belgien
Irland
Schweiz
Østrig
Armenien

Michael

Belgien
Tjekkiet
Israel
Estland
Bulgarien
Østrig
Litauen
Schweiz
Irland
Cypern