Melodi Grand Prix 2018 – Hør årets sange og stem

1
153
Foto: Good-evening-europe.dk

Update: afstemningen er nu lukket, tusind tak til alle jer der har stemt.

Vi har ventet længe, men nu er ventetiden endelig forbi. Ved midnatstid natten til mandag blev årets 10 bidrag i Melodi Grand Prix 2018 afsløret på diverse Streaming-tjenester. I den festlige anledning skal vi selvfølgelig have en afstemning. Hvilket bidrag er bedst? Hvem skal have dine 12 points ? Deltag i vores afstemning nedenfor og giv din mening til kende!

Du kan høre sangene på diverse Streaming-tjenester her – eller i Spotify-afspilleren herunder.

Føler du dig ikke klar til at stemme endnu? Vi kan måske hjælpe dig. Nederst i artiklen finder du en oversigt over årets 10 sange incl. artistinfo og sangskrivere. Desuden kan du finde links til interviews fra pressemødet i DR.

Spotify-afspiller

Afstemning – Hvem skal have dine 12 points?

Afstemningen foregår på traditionel Eurovision-vis; Nedenfor er der en liste med de point, der kan gives. Ud for hvert pointantal er der en valgboks med artister. Nu er det dit job at vælge hvilken artist, der skal have 12 point, hvilken der skal have 10 og så videre. Når alle boksene er fyldt ud og du er sikker på dine valg, så er det bare at trykke på “Cast Vote” knappen, og dine point indgår i den samlede score!

I kan stemme frem til lørdag klokken 9.00

[gee_vote id=7 img_header=”Billede” element_header=”Artist”]

Fakta: Sangene, solisterne og sangskriverne

Sang nummer 1: ’Riot’

Solist: Ditte Marie (34 år, opvokset i Silkeborg, bor i København)

Tekst og musik: Lise Cabble, Theis Andersen og Chris Wahle

Ditte Marie Agergaard Kristensen – eller bare Ditte Marie – optræder i dag i mange musikalske sammenhænge i både ind- og udland. Hun er tidligere forsanger i Le Freak, med hvem hun også deltog i Melodi Grand Prix. Ditte Marie deltager for tredje gang (2011 (med Le Freak): ’25 Hours A Day’, 2012: ’Overflow’)

Sang nummer 2: ’Starlight’

Solist: Anna Ritsmar (17 år, opvokset i Uvelse, bor i Hillerød og Søllerød)

Tekst og musik: Lise Cabble

Anna Ritsmar optræder til daglig med grupperne Spektaro og Aufori. Hun deltog i X Factor i 2016, hvor hun nåede til bootcamp. Hun har pt. orlov fra gymnasiet på grund af sin musik.

Sang nummer 3: ’Higher Ground’

Solist: Rasmussen (32 år, opvokset i Viborg, bor i Langå)

Tekst og musik: Niclas Arn & Karl Eurén

Jonas Flodager Rasmussen – eller blot Rasmussen – optræder til daglig med coverbandet Hair Metal Heröes og har medvirket i kendte musicals på scener i Aarhus og Holstebro. Ved siden af det underviser han på Scenekunstskolen ved Kulturskolen Viborg og ved Aarhus Teater Læring.

Sang nummer 4: ’Boys On Girls’

Solist: Sannie (47 år, opvokset i Skælskør og Elfenbenskysten, bor i Milano, Italien)

Tekst og musik: Sannie Charlotte Carlson, Domenico Canu & James Reeves

Sannie Charlotte Carlson – eller bare Sannie – brød i 1994 igennem med kæmpehittet ’Saturday Night’ under kunstnernavnet Whigfield. I 2012 udgav hun sit femte og sidste album som Whigfield. Hun har siden udgivet musik som Sannie.

Sang nummer 5: ’Angels To My Battlefield’

Solist: Sandra (20 år, Brønshøj)

Tekst og musik: Chief 1, Ronny Vidar Svendsen, Anne Judith Stokke Wik, Nermin Harambasic & Sandra Hilal

Sandra Hilal – eller blot Sandra – hjælper til daglig til på en produktionsskole. Hun blev opdaget af Chief 1 for et par år siden, og sangen til Melodi Grand Prix er første resultat deraf.

Sang nummer 6: ‘Unfound’

Solist: Lasse Meling (19 år, Frederikshavn)

Tekst og musik: Lasse Olsen Meling, Kim Nowak-Zorde & TheArrangement

Lasse Olsen Meling blev opdaget på YouTube, da han var 13 år. Han har indspillet i New York med anerkendte sangskrivere og fik sit hidtidige gennembrud i 2013 med singlen ’All About You’.

Sang nummer 7: ’Standing Up For Love’

Solist: CARLSEN (Vanja Carlsen 43 år, Laila Katrina Carlsen 39 år, Barbara Chaparro 32 år, alle Thorshavn, Færøerne)

Tekst og musik: Dave Rude, Thomas Thörnholm & Michael Clauss

De tre søstre i CARLSEN er børn af en pianist og en sanger. De har sunget i gospelkor, turneret i USA og udgivet en ep sammen. Til daglig er Vanja sygeplejerske, mens Laila og Barbara er frisører og makeupartister.

Sang nummer 8: ’Signals’

Solist: KARUI (19 år, opvokset i Herning, bor i Ringsted)

Tekst og musik: Annelie Karui Saemala, Jeanette Bonde Mikkelsen, Daniel Fält & Jonas Halager

Annelie Karui Saemala – eller bare KARUI – er frivillig underviser på en efterskole. Hun har sunget i både gospelbands og klassiske kor, medvirket i en række forestillinger med Den Jyske Opera samt været forsanger i flere coverbands.

Sang nummer 9: ’Holder fast i ingenting’

Solist: Rikke Ganer-Tolsøe (31 år, opvokset i Glostrup og på Amager, bor i Hvidovre)

Tekst og musik: Rune Braager, Clara Sofie Fabricius & Andrea Emilie Fredslund Nørgaard

Rikke Ganer-Tolsøe har stiftet blogger-universet kvinderudenfilter.dk og har desuden en Facebook-side, hvor hun deler egne sange og covernumre. Hun begyndte at synge offentligt for tre år siden. Hun blev fundet som solist gennem Instagram.

Sang nummer 10: ’Music For The Road’

Solist: Albin Fredy (36 år, opvokset i Falköping, Sverige, bor i København)

Tekst og musik: Rune Braager, John Garrison & O. Antonio

Albin Håkan Fredy Ljungqvist – eller blot Albin Fredy – har været en del af Wallmans dinnershow i Cirkusbygningen de seneste 11 år. Han udgav sidste år ep’en ’Falling For The Last Time.’ Albin Fredy deltager for anden gang (2013: ’Beautiful To Me’).

Interviews

Interview med Ditte Marie: “Jeg kommer til at gøre noget, jeg ikke før har gjort før”

Interview med Anna Ritsmar: “Jeg er ret vild med mumitroldene”

Interview med Rasmussen: “Sangen har en historie, der fortæller noget om de nordiske lande”

Interview med Sannie (Whigfield): “Det er en sexet lille popsang”

Interview med Sandra: “Min sang er meget spirituel, meget varm, den har en betydning for mig”

Interview med KARUI: “Det bliver friskt, det bliver sprødt og det bliver rødt”!

Interview med Lasse Meling: “I kan forvente et meget ærligt og følsomt show”

Interview med CARLSEN: “Rigtigt mange gode minder om Melodi Grand Prix”

Interview med Rikke Ganer Tolsøe: “Jeg er rigtigt glad for at repræsentere det danske”

Interview med Albin Fredy: “Forestil dig, Johnny Cash skriver verset, og Avicii skriver omkvædet”

1 COMMENT

Comments are closed.