Tjekkiet: Lyt til ‘My Turn’ sunget af Martina Bárta

0
107

Sidste måned blev Martina Bárta afsløret af den tjekkiske tv-station CT som Tjekkiets internt valgte artist til Eurovision Song Contest. Idag blev Martina’s sang ‘My Turn’ offentliggjort. Lyt til den nederst i artiklen.

Martina Bárta er en ung, klassisk uddannet sangerinde, som til dagligt bor og arbejder i Berlin. Martina er bl.a. kendt fra hendes optræden med det legendariske Felix Slováček Big Band samt det succesfulde projekt ‘Sinatrology’. Hun optræder også ofte med sin storesøster Kristina, som er en successfuld jazzpianist og komponist.  Sammen har de bl.a. vundet “2016 Best Jazz Composition” ved Bohemia Jazz Fest.
Martina blev for alvor kendt efter sin deltagelse i tv-showet ‘Robin Hood – cesta ke slávě’ (Robin Hood – The Path to Fame), der gav hende rollen som lady Marion i musicalen ‘Robin Hood’ i Prag’s opsætning på Divadlo Kalich teateret.

Det er dog i Tyskland at Martina har oplevet den største succes. Her optræder hun jævnligt med forskellige musikalske projekter og på jazzfestivaler. Hun har også haft en gæsteoptræden med den tyske rocklegende Henning Protzmann. Sidste år deltog hun i ‘Jazz in Port Townsend’ workshoppen under ledelse af den amerikanske contrabassist  og Grammy-vinder John Clayton.

‘My Turn’ er skrevet af Kyler Niko, som udover at skrive sange også optræder som sanger og producer. Han har bl.a. arbejdet med navne som Arashi, Fleur East, Nate Simpson, and BTS.

YouTube player