Det bliver til comeback til Omar Naber, som i 2005 repræsenterede Slovenien i netop Ukraine, med sangen ‘Stop’. Fredag vandt han den slovenske finale EMA med sangen ‘On My Way’. Vinderen blev fundet i et 50/50 kombination af jury- og seerafstemning, hvor juryen havde Omar på 1. pladsen og seerne på 2. pladsen. Pointdifferencen var dog stor nok til at at bevare føringen i forhold til seernes favorit BQL, som sluttede på 2. pladsen.
Undervejs i showet optrådte Eurovision-vinder Jamala og ManuElla, som repræsenterede Slovenien sidste år og Toni Cetinski, som sang for Kroatien i 1994.
Forud for fredagens show var 8 sange sendt videre til finalen fra 2 indledende semifinaler. Du kan se alle EMA 2017-finalisterne herunder (placering i parentes):
Sell Out – Ni Panike (6)
Nuška Drašček – Flower In The Snow (4)
Tim Kores – Open Fire (8)
Nika Zorjan – Fse (5)
KiNG FOO – Wild Ride (7)
Omar Naber – On My Way (Vinder)
BQL – Heart of Gold (2)
Raiven – Zažarim (3)
Omar Naber startede sin karriere som 18-årig. I 2005 vandt han den slovenske finale og sluttede på 12. pladsen i semifinalen i Kiev. Han har udgivet 3 albums og givet over 900 optrædener i 27 lande. Omar arbejder i øjeblikket på sit nye album, som også får titlen ‘On My Way’.

Fra arkivet


