Overblik: Velkommen til Horsens Grand Prix by

0
120
Lydfliserne på Vitus Beringspladsen - Foto: GEE

I fredags lød startskuddet for Dansk Melodi Grand Prix 2016 – i alt fald i Horsens. Byen syder i disse dage af Grand Prix stemning og i de kommende dage, op til den store musikfest, så tiltager intensiteten og aktiviteterne.

I denne artikel giver vi dig det store overblik over alt, hvad der sker i “Horsens Grand Prix by”. Hvilke ting skal du som fan se, når du besøger byen? Hvor kan du møde årets deltagere? Hvor skal du tage hen og spise. Hvad med nattelivet? Hvor skal du og dine venner feste, efter at vinderen af Dansk Melodi Grand Prix er fundet ?

Hvis du har et godt tip, som andre Grand Prix-fans kan få glæde af og som du vil dele med os, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under artiklen eller kontakte os pr. mail / via Facebook.

Grand Prix events:

Horsens går all-in på opgaven som værtsby for Melodi Grand Prix. På gågaden finder man KUBEN, et lille glaskulturhus, der skal være centrum Grand Prix Fanzonen med både musik og  aktiviteter. Ved siden af KUBEN står Grand Prix Simulatoren – en ombygget container, hvor man ved et tryk på en knap kan komme ind og opleve, hvordan det er at stå på scenen efter at have vundet, med alt hvad det indebærer af jubel, lyd, lys og konfetti. Se video her.

Vitus Berings pladsen: Udstilling og vejledning i at spille Grand Prix temaer på lydfliserne. Se video af, hvordan det så ud, da Michael prøvede kræfter med lydfliserne 🙂

YouTube player

Grand Prix-loungen i butikscentret Bytorv Horsens holder åben med grand prix-quiz, repræsentanter for Melodigrandprixfans.dk, selfievæg og sjove gamle telefoner, der ved et drej eller et tryk afspiller gamle grand prix-hits.

Herudover vil chaufførerne i Horsens’ bybusser være med til at løfte stemningen. De vil i Grand Prix-ugen sidde klar bag rattet med glimmer butterfly. Se hvilke busser, der kører til Forum Horsens nederst i artiklen.

Du kan se mere på den officielle Facebook-side  www.facebook.com/MelodiGrandPrixHorsens2016/

 

Torsdag d. 11. februar
Kl. 12.15 – KUBEN, Søndergade: P1 Debatten direkte. Keld Heick og Niels Mosumgaard er blandt debattørerne.

Fredag d. 12. februar
Kl. 10 – Fanzone v. KUBEN: Grand Prix Gymnastik v. Barthelot fra DR3 Morgengymnastikken.
Kl. 12-15 – Horsens Ny Teater: Skole-MGP Horsens, vært Szhirley
Kl. 15-18 – Grand Prix Lounge, Bytorv Horsens: Mød fanklubben melodigrandprixfans.dk
Kl. 16-17 – Torvet, Bytorv Horsens: Danseshow med “Kom og Dans Horsens”
Kl. 16-17 – Forum Horsens: P4 Østjylland sender live fra foyeren
Kl. 20 – KulisseLageret: International Song Contest Horsens, vært Szhirley
Kl. 20 – Forum Horsens: Generalprøve Melodi Grand Prix 2016

Lørdag d. 13. februar
Kl. 10 – Fanzone v. KUBEN: Grand Prix Gymnastik for hele familie v. Barthelot fra DR3 Morgengymnastikken – “Sejereste gymnastikoutfit” vinder billetter til DMGP 2016.
Kl. 10.15-10.45 – Grand Prix Loungen, Bytorv Horsens: Koncert med Grand Prix Patruljen
Kl. 10.30 – Grand Prix Loungen, Bytorv Horsens: Pressevent – DR præsenterer årets artister
Kl. 11 – Torvet, Bytorv Horsens: Micki Cheng fra Den Store Bagedyst 2015 pynter sin Grand Prix-kage
Kl. 12 – Torvet, Bytorv Horsens: Grand Prix Kagedysten. Lokale mesterbagere dyster.
Kl. 12-15 – Grand Prix Loungen, Bytorv Horsens: Mød fanklubben melodigrandprixfans.dk

 

Afterparty efter Dansk Melodi Grand Prix 2016

Når vinderen er fundet, fortsætter festen på Cafe Gran på Grønnegade. MelodiGrandPrixFans.dk inviterer til Afterparty med farverige Grand Prix-drinks og Grand Prix hits. Der er gratis adgang, og hvis du viser din billet fra Melodigrandprixfans’ Pre-Party, får du serveret et gratis glas bobler!
Afterparty starter, når showet i Forum Horsens er slut. Læs mere om Cafe Gran.

Spis, drik og fest 🙂

Spisesteder

Horsens byder på en lang række restauranter, caféer og barer, hvoraf flere tilbyder specielle Grand Prix tilbud eller events. Dette er ikke en samlet liste, men vores anbefaling af steder, som vi selv kender. Vi har endvidere fået Grand Prix tilbud fra nogle af Horsens’ spisesteder og barer. Artiklen opdateres, hvis der kommer nyt.

Cafe Bytorvet: skråt overfor Grand Prix-butikken i butikscentret Bytorv Horsens – Serverer Buffet for 79/119 kr. (frokost/aften). Se desuden tilbud i Lokalavisens Strøgavis med Grand Prix-tillæg

Eydes kælder: hyggelig bar og spisested overfor Bytorv Horsens

Mackies: steakhouse og bar på gågaden

Cafe Dolly: serverer Grand Prix menu Stegt flæsk med persillesovs, kartofler – sødt og surt for kr. 155,- Inkl. citronfromage med pisket fløde til dessert for Kr.200,-. Også ud af huset.

Restaurant oksen: Steakhouse tæt på gågaden

Restaurant Over Middel: Restaurant tæt på gågaden: Tilbud: Forret Rosabagt laks, Hovedret Helstegt oksemørbrad, Dessert: Chokolade fondant. 198/248/289 kr. – Se mere her

Cafeer/barer

Mad Americans: Bar/diskotek tæt på gågaden. MGP billetten giver fri entré frem til 01.00. Specialtilbud på 4 Pink Lady’s drinks – 110kr, 4 Budweiser – 180kr (før kl. 24; 120kr) 4 Corona – 180kr (før kl. 24; 120kr)

Cafe Gran: Melodigrandprixfans’ afterparty (se længere oppe i artiklen)

Granbar: Bar og restaurant på gågaden

Eydes kælder: hyggelig bar og spisested overfor Bytorv Horsens

Hekkelfelt : Tilbud: Triple Op fra klokken 18-22 og Dobbelt Op 22-24 på hele cocktailkortet

Zurfbar: Diskotek/bar tæt ved gågaden. Melodigrandprix pakke: 1 valgfri flaske spiritus, 2 mix kander, 10 shots, 6 RTD og 4 zurfercocktails.Pris 499 før klokken 00.00 og 998 kr efter 00.00.

Zwei Grosse Bierbar: Bar med afterski-stemning i sidegade til gågaden. Melodigrandprix pakke: 1 valgfri flaske spiritus, 5 sodavand eller energidrik, 5 RTD, 5 øl, 1 flaske Gajol shots: 500 kr før 00.00 og 1000 kr efter klokken 00.00.

Corfitz: Restaurant og bar på gågaden

Vitus Berings Pub: Hyggelig pub nær gågaden

 

Transport

Busrute 9 og 10 kører fra Horsens Trafikcenter og til Forum Horsens. Se rejseplanen.dk for en rejseplan for præcis det tidspunkt, du skal afsted.

Kører du i egen bil eller er på gåben, så er her kort til Forum Horsens.

 

Billetter

Har du endnu ikke sikre dig din billet til showet eller generalprøven fredag, så er der stadig få billetter til salg. Billetterne kan købes her.