Lodtrækning til årets semifinaler, slogan og grafik – Danmark i semifinale 2

0
117
Årets slogen er #cometogether | Foto: SVT

Idag finder lodtrækningen til årets semifinaler sted. Ved en officiel ceremoni på rådhuset i Stockholm kl. 11.15 får Stockholm officielt overdraget værtsskabet for Eurovision Song Contest.

SVT værterne Alexandra Pascalidou og Jovan Radomir, der begge er store Eurovision-fans, skal lede dagens program. Pascalidou, som er født i Rumænien, var den græske kommentator da Helena Paparizou vandt Eurovision Song Contest 2005 med “My Number One”. Hun var samme år vært på en af delfinalerne i Melodifestivalen. Radomir, som er født i Serbien, afgav de svenske point i 2004 og 2006, og skrev den engelske tekst til Molitva, som vandt Eurovision Song Contest 2007.

Lodtrækningen

Den første del af lodtrækningen vil bestemme hvilke af de 6 sikre finalister (Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, UK og Sverige) der skal vise og stemme i hvilken semifinale. Første semifinale d. 10. maj vil få deltagelse af 18 sange og semifinale nummer 2 d. 12. maj af 19 sange.

En anden lodtrækning vil bestemme, hvilken halvdel og hvilken semifinale hver land skal optræde i. Den præcise rækkefølge bestemmes af producerne på showet på et senere tidspunkt.

Fra hver semifinale går 10 sange videre til den store finale d. 14. maj, som vil få deltagelse af i alt 26 lande.

Tyskland har på forhånd ansøgt om at stemme i anden semifinale den 12. maj, mens Israel har ansøgt om at måtte deltage i semifinale 2, idet semifinale 1 ligger på Israles “Memorial day”. Begge ønsker er imødekommet.

Opdateret kl. 11.51

Danmark trækker en plads i sidste halvdel af 2. semifinale, og får selskab af Norge.

Resultatet af lodtrækningen

Puljeinddeling

De 37 semifinalister er på forhånd placeret i 6 puljer, baseret på deres statistiske stemmemønstre. At man benytter sig at puljer skal begrænse risikoen for nabostemmer og øge spændingen i semifinalerne.

Pulje 1

Albania
F.Y.R. Macedonia
Montenegro
Slovenia
Croatia
Serbia
Bosnia & Herzegovina

Pulje 2

Denmark
Finland
Norway
Iceland
Estonia
Latvia

Pulje 3

Armenia
Azerbaijan
Belarus
Georgia
Russia
Ukraine

Pulje 4

Belgium
Cyprus
Greece
Australia
The Netherlands
Bulgaria

Pulje 5

Czech Republic
Lithuania
Ireland
Malta
Poland
San Marino

Pulje 6

Austria
Hungary
Israel (Semifinale 2)
Moldova
Romania
Switzerland

Slogan og grafik for 2016

Mandag vil SVT desuden afsløre både slogen og grafik for årets konkurrence. SVT har allerede givet en forsmag på dette, som du kan se øverst i artiklen. Årets slogen bliver “Come together”. Fans begyndte kort efter afsløringen, at sammenligne logoet med en lampe fra et af Sveriges mest kendte firmaer, nemlig Ikea. Og ligheden er da også til at få øje på 🙂

Foto: Ikea

 

Du kan følge med på Eurovision.tv fra klokken 11.15