Regelbrud? Emmelie de Forest har tidligere optrådt med Anja Nissen “Never Alone”

0
115

Igår var der krisemøde i NRK, hvor det efter sangpræsentationen viste sig, at deltageren Freddy Kalas’ bidrag mindede lidt for meget en af hans tidligere sange. Freddy Kalas fik lov at blive, men skal fremføre en anden sang i MGP 2016. Uvist er det i øjeblikket om det samme sker for Anja Nissen, som skal synge Emmelie de Forest-sangen “Never Alone” i Dansk Melodi Grand Prix 2016.

Læs også: Norsk MGP-deltager risikerer diskvalifikation

Sangen, som Emmelie har skrevet sammen med Rune Westberg og MoZella, risikerer nu, ifølge Ekstra Bladets oplysninger , at være i strid med reglerne i Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Sangen skulle Emmelie nemlig selv optrådt med ved adskillige koncerter rundt om i Danmark. Blandet andet i Mariager Kirke. Du kan høre klippet her.

Til Ekstra Bladet siger DR’s underholdningschef, Jan Lagermand Lundme:

– Ja, det er ikke nyt for mig, at Emmelie har optrådt med den sang. Vi er ved at sætte os ind i, hvordan vi skal agere i forhold til det. Tiderne ændrer sig. Ifølge EBU må en sang godt være blevet spillet før, men ikke udgivet. De regler forholder vi os til.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Emmelie de Forest desuden sunget “Never alone” på Nibe Festival i 2014 og ved mere end 10 andre lejligheder. Dog mener Jan Lagermand Lundme ikke, at det giver bidraget en fordel i showet.

– Fordi der er 2000 mennesker, der har hørt den, så mener jeg ikke, at det skævvrider konkurrencen, og jeg må igen sige, at fordi en sang har været sunget og spillet før, så betyder det ikke automatisk, at den er diskvalificeret ifølge reglerne.

YouTube player

DR måtte for få år siden diskvalificere et bidrag: Sangen ‘Nowhere’, som skulle fremføres af VALEN:TINE blev smidt ud af konkurrencen, fordi den tidligere havde været offentliggjort først på Youtube og siden på en amerikansk musikblog. Dermed overholdt den ikke EBU’s regler om, at en sang ikke må være offentligjort før 1. september året før. Kun 9 sange stillede således til start i Dansk Melodi Grand Prix 2012.

Uddrag fra regelsættet for Dansk Melodi Grand Prix 2016:

De til konkurrencen udvalgte originalværker (musik/tekst/demoindspilning – herefter kaldet ”Værket”) skal have en varighed på maximalt 3 minutter og må som udgangspunkt ikke på nogen måde have været fremført eller fremføres, publiceres eller sælges uden DRs udtrykkelige samtykke. Ved fremførelse, publicering og salg forstås, at originalværket ikke må have været eller blive spillet på offentlige spillesteder, herunder radio, tv, koncerter og på netsider (fx YouTube m.fl.). Har Værket været offentliggjort tidligere fx på SoundCloud eller lign. skal DR med det samme gøres opmærksom på det, og DR træffer afgørelse om værket kan deltage i konkurrencen.

Overholdes ovennævnte ikke, kan DR når som helst vælge at diskvalificere det udvalgte originalværk, såfremt DR skønner, at værket overtræder EBU’s regelsæt for ESC 2016 eller har opnået en konkurrencemæssig fordel i forhold til de øvrige værker.

Uddrag fra EBU’s regelsæt

“The compositions (lyrics and music) must not have been commercially released before the Release Date (see the Event Schedule). In case the composition has been made available to the public,
for example, but not limited to, on online video platforms, social networks or (semi-) publicly accessible databanks, the Participating Broadcaster must inform the ESC Executive Supervisor, who  shall have authority to evaluate whether the composition is eligible for participation in the Event. In particular, the ESC Executive Supervisor shall assess whether such disclosure prior to the Release Date is likely to give to the composition an advantage in the Event vis-à-vis the other compositions. The ESC Executive Supervisor shall authorise or deny participation of a composition which may have been available to the public as described above, subject to the prior approval of the Reference Group.

Og for 2016:
The compositions (lyrics and music) must not have been commercially released before the 1st of September 2015. In case the composition has been made available to the public, for example, but not limited to, on online video platforms, social networks or (semi-) publicly accessible databanks, the Participating Broadcaster must inform the Eurovision Song Contest Executive Supervisor, who shall have authority to evaluate whether the composition is eligible for participation in the Event.