Præsentation: Læs mere om de 10 artister i DMGP 2016

2
114

Som vi skrev tidligere i dag, så er årets 10 artister fra Dansk Melodi Grand Prix 2016 blevet lækket. I denne artikel giver vi dig en nærmere præsentation af de 10 kunstnere, som skal kæmpe om at repræsentere Danmark i Stockholm til maj.

Ifølge et rygte blandt Grand Prix-fans i øjeblikket, så skulle “Never Alone”, der synges af Anja Jessen være skrevet af tidligere Eurovision-vinder Emmelie De Forrest, som også ville have fremført sangen, men sprang fra for nogle uger siden. Dette er imidlertid kun et ubekræftet rygte.

Læs også: Sangene fra Dansk Melodi Grand Prix lækket – igen!

David Jay – Rays of Sunlight

David Jay er en dansk soul/R&B sanger og sangskriver. Hans musikalske rejse begyndte i 2011 med udgivelsen af et mixtape med titlen ”So Disrespectful”, hvorfra bl.a. nummeret “Dance With You ft. Majid” gav ham international opmærksomhed og medførte radio og tv-optrædender rundt omkring i Europa og Afrika. I maj 2012 udkom singlen “Africa Is The Future” og senere EP’en “Evil Circle”.

David Jay er født i 1986, har dansk/gambianske rødder og er vokset op i et multikulturelt hjem i København. I 2013 kom debutalbummet ”I AM DAVID JAY”  udsendt fra Warner Music Denmark, hvor han bl.a. samarbejder med Wafande, Joey Moe, Lazee og Waqas Ali (Outlandish). Sidste år udgav han et mixtape med titlen “New Generation DeeKay”.

Følg David Jay på Facebook

YouTube player

Simone – Heart Shaped Hole

Simone med efternavnet Egeriis er måske feltets mest kendte ansigt. Som 12 årig (2004) vandt Simone TV-talentshowet “Scenen er Din” med Disney-sangen Vindens Farver og allerede som teenager fik Simone mulighed for at stå på de fleste scener i Danmark sammen med flere store – både nationale og internationale – talenter og stjerner. I 2010 debuterede den dengang 18 årige sangerinde i Dansk Melodi Grand Prix med balladen ”How will I know”. I 2013 var Simone tilbage i konkurrencen med “Stay Awake” og nu håber den unge sangerinde, at 3. gang bliver lykkens gang med sangen “Heartshaped Hole”.

Simone har solgt over 300.000 cd’er til dato og er også blandt Grand Prix-fans en meget populær artist.

Følg Simone på Facebook

YouTube player

Muri & Mario – To Stjerner

Duoen Muri og Mario, der har henholdsvis arabiske og italienske rødder, fandt hinanden på MySpace og udsendte i 2009 en række dansk/italienske sange via det københavner-baserede label “Vieni Qua Music. Uden at have et stort pladeselskab i ryggen fra starten brugten duoen de sociale medier til at opbygge en fanbase. De slog for alvor igennem i 2012 med nummeret “Hun tog min guitar” og havde også en pænt hit med “Mambo”.

Det er ikke første gang, at duoen prøver lykken i Dansk Melodi Grand Prix. I 2012 var Muri og Mario blandt de sangskrivere, som DR omtalte i forbindelse med sidste frist for indlevering af sange til dette års Grand Prix.

Følge Muri & Mario på Facebook

YouTube player

Sophia Nohr – Blue Horizon

Den første af årets 2 tidligere X-Factor deltagere er Sophia Nohr, som deltog i 2015. Den 26-årige sangerinde og mor til 2 er uddannet socialrådgiver, og var under sin deltagelse i X-Factor i gang med at læse en to-årig kandidatuddannelse på Roskilde Universitet.  Sophia imponerede i X-Factor dommerne med bl.a. sin specielle version af Nelly Furtado’s “I’m like a bird”.

YouTube player

Veronicas Illusion – The Wrong Kind

Veronicas Illusion har sangeren Veronica Jensen, bedre kendt fra bandet Aycan, i front. Veronica er født i Chile og adopteret af danske forældre. Hun har mange jobs på CV’et og har bl.a. optrådt som model, i film og reklamer på både national tv samt i Europa og Asien.
Ifølge Wikipedia så er Aycan’s første single “Devil in desguise” et af de få danske dance hits, der har ligget på den amerikanske Billboard. Veronica har siden 2005 turneret i hele Europa og udgivet 5 singler, som alle har opnået top 10 på den danske Dance chart. I 2010 flyttede Veronica til Shanghai, og fik efterfølgende en stor kontrakt med EMI Records. Siden 2010 har Veronica turneret over hele Kina med Aycan’s første album, og er  et kendt ansigt i Asien.

Følg Veronica på Facebook

YouTube player

Lighthouse x – Soldiers of Love

Det danske boyband Lighthouse X består af Søren Bregendal, Johannes Nymark og Martin Skriver. Johannes Nymark er en af Danmarks største musicalstjernerer og bl.a. kendt fra Vild med Dans, hvor han dansede med Claudia Rex og i finalen stod overfor sin ægtemand Silas Holst. Sammen med Søren Bregendal, som vi kender fra C21 og tv-serien “2900 Happiness” og deres fælles kollega og ven, sanger og skuespiller Martin Skriver, har han dannet boybandet “Lighthouse X”, hvor X er det romerske tegn for 10. Ligthouse X ønsker som band at gøre en forskel og bruge musikken som talerør til at åbne op for en positiv dialog.

Følg Lighthouse X på Facebook

YouTube player

Kristel Lisberg – Who Needs a Heart

Kristel Lisberg er den anden af 2 tidligere X-Factor deltagere, som i år dyster i Dansk Melodi Grand Prix. Kristel kommer fra Færøerne og var i 2012 med på Pernille Rosendahls bootcamp i kategorien af unge solister, hvor hun bl.a. sang sin version af Nirvanas “Come as You Are”. Kristel kommer fra en musikalsk familie og har optrådt mange gange med sin far, der er en lokal countrysanger på Færøerne.

Følg Kristel på Facebook

YouTube player

 

Jessica – Break it Good

Den unge, urban popartist Jessica Simone Hald Rasmussen, som bare kalder sig Jessica, er et forholdsvis ubeskrevet navn herhjemme, men har spillet i flere år under kunstnernavnet Lady Barboso.

YouTube player

Bracelet – Breakaway

Bracelet er en popgruppe fra Sverige/Danmark bestående af 3 unge artister, som alle har erfaring fra andre bands i Europa og USA. Charlie Grönvall, som er forsanger og guitarist, skriver gruppens sange bl.a. sammen med den unge svenske komponist og producer Jimmy Jansson, som har adskillige guld-sælgende sange og produktioner på samvittigheden. Felix Grönvall er udover at være bror til Charlie, gruppens trommeslager. Brødrene har spillet sammen, siden de var teenagere. I 2014 mødte de den danske basist Rebecca Krogmann og startede “Bracelet”. 

Hvis du synes, at brødrenes efternavn lyder bekendt, så skyldes det, at de 2 brødres mor er ingen ringere end lengenden Nanne Grönvall. Nanne har deltaget adskillige gange i det svenske Melodi Grand Prix, Melodifestivalen. Både som del af grupperne “Sound of Music og “One More Time”, som solist og som sangskriver.

Charlie og Felix deltog i 2014 i Melodifestivalen som en del af gruppen “Little Great Things” med “Set Yourself Free”, mens  danske Rebekka har arbejdet som professionel basist 3,5 år i Los Angeles og 2 år i Sverige.

Følg Bracelet på Facebook

YouTube player

Anja Nissen – Never Alone

Anja Nissen er ikke så kendt i Danmark, som hun er “Down under”. I 2014 vandt hun den 3. udgave af The Voice (Australia). Anja er født i Australien, men begge hendes forældre er danske.  Anjas mor emigrerede til Australien med sine forældre, da hun var 11 år. Senere mødte hun sin danske mand, der også var emigreret til Australien. Parret grundlagde en farm i Blue Mountains, som Anja og hendes søster er vokset op på.

I Voice havde Anja selveste Will.i.am (Black Eyed Peas), som coach. Den dengang 18-årige high-school-elev havde efter en imponerende audition frit valg på alle hylder, og kunne også have valgt bl.a. Kylie Minogue eller Ricky Martin som coach. Med sejren vandt Anja en pladekontrakt med Universal Music på over 500.000 danske kroner samt en bil.

Udover The Voice, har Anja bl.a. sunget for den danske kronprinsesse Mary. Ved åbningen af et hjertecenter i Sidney, sang Anja den danske nationalmelodi både på engelsk og dansk.

Den 1. august udgav hun sit debutalbum “Anja Jessen” fra Universal Music Australia, og har haft flere singlehits derfra.

Følg Anja Nissen på Facebook

YouTube player

 

Kilde: Wiki, EB.dk, DR.dk, Facebook

 

2 COMMENTS

Comments are closed.