Stockholm 2016: Placeringen af EuroClub og Eurovision Village afsløret

0
110

Planerne for Eurovision Song Contest 2016 begynder at tage form. Den 25. januar overtager Stockholm officielt værtsskabet for Eurovision Song Contest og dermed stafetten efter Wien ved en officiel ceremoni på rådhuset i Stockholm. Her vil der også bliver trukket lod omkring landendes deltagelse i de 2 semifinaler.

Fest ved kongeslottet

Idag blev det afsløret, hvor nogle af de helt centrale begivenheder, udover selve showet, kommer til at foregå, nemlig Euro Clubben og Eurovision Village.

Euro Club: Det officielle klub for alle delegationer, presse og øvrige akkrediterede bliver en midlertidig bygning, specialbygget på kajen lige ud til vandet foran det kongelige slot og med udsigt over det centrale Stockholm.
Eurovision Village: I umiddelbart forlængelse af EuroClubben placeres Eurovision Village – stedet, hvor alle fans mødes og fester. Eurovision Village kommer til at ligge i den kongelige have.
Åbningsceremonien: Deltagerne bydes velkommen til en glamourøs reception på Stockholms rådhus.

– Valget af Stockholms rådhus til åbningsceremonien og den kongelige have til Eurovision Village føles helt rigtig, men det der virkelig skiller sig ud er Euroclubbens unikke beliggenhed på et af ​​Stockholms smukkeste steder – kajen, foran det kongelige palads. Det bliver helt magisk, siger Christer Björkman.

Eurovision Song Contest vil strække sig over to uger i maj og Stockholm rekrutterer lige nu frivillige til at hjælpe med at tage sig af alle gæster.

– Vores ambition er at Eurovision vil kunne mærkes i hele byen. Udover konkurrencen  i Globen, vil der være fest flere steder og andre begivenheder rundt omkring i Stockholm. Vi ser frem til at byde Europa til en fantastisk musikfestival i maj, siger Karin Wanngård.